Dine tankemønstre kan spænde ben for dine drømme

Drømmejobbet er blevet slået op. Det er som skrevet til dig.

Men ... skal du søge det? Så mister du jo dine fantastiske kolleger. Og tænk, hvis chefen er forfærdelig at arbejde sammen med.

Du er jo egentlig også meget glad for dit nuværende job, som du er dygtig til og respekteret for.

Du har lige frataget dig selv muligheden for alletiders drømmejob. Din hjerne har nemlig forsøgt at beskytte dig - for hvad der er nyt, er potentielt farligt.

- Mennesket er dybest set et vanedyr, som har brug for stabilitet. Det er blandt andet knyttet til tryghed, at vi ved, hvad vi har. Men vi ved ikke, hvad vi får, før vi har prøvet det, fortæller Janne Skakon, som er ekstern lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

- At skulle gøre noget nyt og søge nye veje er ressourcekrævende. Dels fordi det kræver et opgør med det vante, hvor vi skal aflære vore vaner. Og dels fordi det at gøre noget nyt - for eksempel at skifte job - kræver konstant opmærksomhed, forklarer hun.

Hun fortæller, at det er en af grundene til, at det tager omkring et halvt år, før man er helt med som ny medarbejder, og at man i den periode kan føle sig træt.

Henrik Leslye er erhvervspsykolog, og han fortæller, at vi ofte vil gøre brug af den samme type af undskyldninger og bortforklaringer for ikke at springe ud på dybt vand.

Det har udgangspunkt i tryghed, men kan komme til udtryk på forskellig vis.

Hvis man taler sig selv fra at søge et drømmejob, kan det eksempelvis være, fordi man er utryg ved at sige farvel til sit vante domæne på arbejdspladsen.

Det kan også være et spørgsmål om det sociale, hvor man ikke vil vinke farvel til kollegerne. Eller det kan handle om status og komme til udtryk ved, at man eksempelvis er bange for ikke at slå til fagligt.

Den tilgang gælder ikke bare, når det kommer til job, men hele vejen rundt i tilværelsen, når der er forandringer i sigte.

Og er det eksempelvis trangen til domæne, der dominerer hos en, så vil man som udgangspunkt døje med det hele livet, bemærker Henrik Leslye.

- Det er vigtigt, at jeg kender min hjernes finte. Så inden min hjerne begynder at tænke, at det er en elendig strategi, at vi skal have nye pladser på arbejde, så er det smart, at jeg bliver bevidst om og begynder at tænke, om min hjerne vil beskytte mig.

- Så kan jeg aktivt tænke, at om tre måneder, så vil det nye skrivebord være blevet det gamle - altså der hvor jeg føler mig tryg, forklarer Henrik Leslye.

Er man bange for at sige farvel til de gode kolleger, kan man spørge sig selv, om man egentlig ikke normalt er meget god til at danne nye relationer, foreslår Henrik Leslye.

Og så er springet måske i virkeligheden ikke helt så stort, som man gør det til.

- Det er det, jeg ser, er den største stopklods for folks drømme. Men det er en livslang kamp at blive klogere på, siger han.

Lektor Janne Skakon fortæller, at for at ændre nogle af de indgroede tankemønstre, kræver det indsigt og opmærksomhed på vores vaner - og også en smule mod.

- Man kan til en start overveje, hvad der er det bedste - og værste - der kan ske, siger Janne Skakon og uddyber:

- Prøv at tænke tanken, der måtte holde dig tilbage, lidt længere ud. Ofte kan man blive overrasket over, at risikoen for negative konsekvenserne ikke nødvendigvis er så voldsom, som man instinktivt har følt.

/ritzau fokus/