Annonce
Bolig og livsstil

Du giver et bedre førstehåndsindtryk end du tror

Førstehåndsindtrykket bliver dannet ud fra alle de små ting, vi opfanger, når vi møder et nyt menneske. Lige fra hvordan de kommer ind ad døren og ind i rummet til håndtryk, øjenkontakt og smil. Foto: Colourbox/Free

De fleste bekymrer sig om, hvad mennesker, man møder for første gang, tænker om en. Et nyt studie viser, at vi slet ikke behøver at være så nervøse.

"Ej, hvorfor sagde jeg også det. Hun synes sikkert heller ikke, jeg er sjov."

Kører tankerne rundt i selvforstærkende cirkler, når du møder nye mennesker? Så er der faktisk grund til at sænke skuldrene lidt og slappe af. For der er godt nyt fra forskningens verden.

Vi bliver nemlig vurderet mere positivt af andre ved det første møde, end vi selv tror ifølge et amerikansk studie, der netop er publiceret i Psychological Science.

Studiet viser, at når to personer møder hinanden for første gang, så vurderer begge parter, at de kan lide den anden person bedre, end de tro, at den anden person kan lide dem.

Og det kan jo af gode grunde ikke gøre sig gældende begge veje.

- Vores forskning indikerer, at det er en meget sværere opgave, end vi tror, at vurdere, hvor meget en ny samtalepartner synes om os. Selv om det er en fundamental del af sociallivet og noget, vi har rigelig erfaring med, udtaler førsteforfatter Erica Boothby i en pressemeddelelse.

Forskerne beskriver det som en kløft mellem det, vi opfatter, og virkeligheden. De tilføjer, at den kløft kan stå i vejen for vores evne til at udvikle nye relationer.

Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard fortæller, at det hænger sammen med vores selvværd og selvvurdering.

- Man synes ofte selv, at man har mindre at byde ind med, end andre har, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard og fortsætter:

- I mødet mellem to mennesker er man til stede i sit eget hoved og kan høre hele paletten af negative og positive tanker, og man vil også analysere på sine egne handlinger. Den anden har ofte de samme tanker og kan føle sig akavet.

Hun forklarer, at selvanalyserne kan have den betydning, at man ikke er fuldt til stede og nærværende i situationen.

I sin tid som privat praktiserende psykolog har hun gjort brug af en øvelse for at give sine klienter oplevelsen af, at de ofte ikke bliver dømt nær så hårdt af andre, som de dømmer sig selv i situationen.

Øvelsen brugte hun særligt til dem, der oplevede en form for social angst:

- Prøv at lægge mærke til, hvad de andre er optagede af i øjeblikket, og hvor lidt de egentlig er optagede af dig. Alle sidder med den samme usikkerhed og har travlt med at camouflere deres egen tvivl om, om de nu siger det rigtige eller ej, forklarer hun om øvelsen.

- Jeg oplevede hos rigtig mange, at det gav dem en ro i situationen. At de blev bevidst om, at de andre, der måske snakker meget, griner højt eller virker meget selvsikre, lige så meget gør det for at skjule deres usikkerheder, siger hun.

Hun beskriver, at det negative selvbillede kan skyldes, at man ikke giver sig selv lov til at lave den undersøgelse af situationen.

- Man låser sig fast på, at "jeg kan nok lide hende bedre, end hun kan lide mig". I stedet for at gå lidt kritisk på opdagelse i det, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Fakta: Om undersøgelsen

- Forskerne har lavet fem studier for at afdække kløften mellem vores opfattelse af andre og vores idé om deres opfattelse af os.

- I ét studie mødte to personer hinanden for første gang og skulle i en samtale på fem minutter igennem forskellige spørgsmål, der kunne bryde isen - eksempelvis hvor er du fra, og hvad er dine fritidsinteresser?

- Derefter vurderede begge parter, hvor godt de kunne lide samtalepartneren, og hvor godt de troede, at samtalepartnerne kunne lide dem. Altså med fokus på førstehåndsindtrykket.

- Et yderligere studie fokuserede på relationen mellem universitetssamboer, og det studie viste, at kløften stadig var der, selv om de havde kendt hinanden i flere måneder.

Kilde: "You Probably Made a Better First Impression Than You Think"

/ritzau fokus/

  • håndtryk
    Førstehåndsindtrykket bliver dannet ud fra alle de små ting, vi opfanger, når vi møder et nyt menneske. Lige fra hvordan de kommer ind ad døren og ind i rummet til håndtryk, øjenkontakt og smil. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt