Annonce
Bolig og livsstil

Få bugt med næste sommers hvepse allerede nu

Problemet er størst i ældre boliger. Nybyggeri skal ifølge Bygningsreglementet udstyres med insektnet under tagkonstruktionen. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Knap er de eksisterende hvepsebo forladt, før hele grundlaget for den kommende generation er ved at blive etableret.

Når du henter kassen med julepynten ned, kan du samtidig gå loftet igennem og allerede nu hæmme dele af næste sommers hvepsesværm.

For mens hvepseboerne går til, og størstedelen af de årevingede insekter dør i efteråret, er der én, som overlever: den befrugtede ungdronning.

Hun forlader det gamle hvepsebo og går i dvale et nyt sted hen over vinteren, inden foråret vækker hende, så hun kan lægge sine æg og bygge en ny generation op.

Det er nu, du kan forhindre netop det, forklarer skadedyrsspecialist John Mogensen, som er indehaver af AJ Skadedyrskontrol.

Ofte putter dronningen sig i en lillebitte guld-grålig kugle bestående af tygget træ og rockwool i og omkring boligen.

Det giver den de bedste betingelser i fred og ly for vind og vejr.

- Hvis man er heldig, kan man - godt pakket ind og iført arbejdshandsker - skrabe den ned i en pose med et skrabejern og sætte den fri. Man kan også støvsuge den ned eller slet og ret trampe på den, siger han og tilføjer:

- Men en hveps er en del af den danske natur. Den er med til at regulere andre insekter. Så hvis du kan, så flyt den, siger John Mogensen.

Ofte søger ungdronningen et vinterskjul i lune omgivelser som i isoleringen, skure, træer, tagkonstruktionen eller i udhænget på boligens østlige- eller sydlige side, hvor der kommer mest varme fra solen.

Så når du hænger lyskæderne op udenfor, kan du passende kigge efter ungdronningerne.

Formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer Claus Schultz råder også til at flytte dronningen, hvis du frygter et stort hvepsebo næste sommer.

Især omkring terrassen, når vejret indbyder til grill og rosé, og ved børnenes legehus.

- Man kan komme ungdronningen ned i et lille glas og finde et nyt sted til hende. For selv om hun forlader sit vinterhi og finder et helt nyt sted til sit bo, så er det aldrig langt fra, hvor hun har overvintret, siger Claus Schultz.

- Find et sted bagest i haven, i et træ eller mellem nogle sten. Bare et sted, hvor der er læ, råder han.

/ritzau fokus/

  • Hveps sidder og spiser
    Problemet er størst i ældre boliger. Nybyggeri skal ifølge Bygningsreglementet udstyres med insektnet under tagkonstruktionen. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter efter rekordår

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster