Annonce
Bolig og livsstil

Folkekær dansk skuespiller: Troede aldrig jeg blev far

Martin Buch er netop nu aktuel i filmen "Mødregruppen". Fra 27. marts kan han ses i "Rytteriet - live i Tivoli". Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Martin Buch er aktuel i "Mødregruppen". Og filmen vækker søde minder hos den danske skuespiller.

Han havde slet ikke regnet med det.

Ja, faktisk havde han opgivet tanken og drømmen om at få børn.

Men som 42-årig skete det: Martin Buch blev far for første gang - til en lille dreng - og to år efter kom lillesøster til verden.

Derfor vækker det søde minder at spille rollen som Mons i den nye danske komedie "Mødregruppen", fortæller den i dag 50-årige skuespiller.

- Da jeg var 39-40, tænkte jeg, at det var ved at være nu, hvis det skulle være. Faktisk var jeg ved at forlige med mig tanken om, at det nok ikke skete.

- Selv om jeg levede fint nok, var der mange, der sagde, at jeg skulle da have børn, fordi jeg elsker børn - men med hvem? Men lige pludselig skete det, fortæller han.

Martin Buch mødte moren til sine børn, og så tog livet en stor og omvæltende drejning.

- Jeg vil ikke sige, jeg var ulykkelig før eller er blevet happy-lykkelig efter jeg fik børn, men det har givet mig et andet perspektiv på livet.

- Tingene giver mening. Hvorfor man er her. Derfor er det også skønt at spille en mand, der lige har fået sin første, fortæller skuespilleren.

"Mødregruppen" handler om jetsetteren Line - spillet af Danica Curcic - som fanger sin mand - spillet af Anders W. Berthelsen - godt i gang med barnepigen.

Line flår sine dyre kjoler ned i designertasken og rejser tilbage til sin barndomsby med sønnike på armen for at komme væk fra sin utro ægtemand.

Hun opsøger sin kusine og bliver hurtigt en del af byens mødregruppe bestående af fire kvinder og én mand - spillet af Martin Buch - og deres tilsammen fem babyer.

Filmen er fortællingen om sammenhold, kærlighed og venskab - trods forskelligheder.

Også uden for filmlærredet er der mange meninger om opdragelse. Og når det handler om børn og babyer, kan man være ret ærekær, oplever Martin Buch.

- Jeg prøver virkelig selv at lade være med at blande mig i, hvordan andre gør det, men selvfølgelig registrerer jeg nogle gange, hvordan andre for eksempel taler til børn, siger skuespilleren og fortsætter:

- Nogle gange er det på en måde, som jeg ikke har lyst til at tale. Men låget kan jo også ryge af for mig. Men jeg går meget op i, at vi altid snakker om det bagefter. Jeg siger "undskyld" og forklarer, hvorfor jeg blev så stresset.

Sidste år rundede Martin Buch 50 år, og der er en verden til forskel, fra han fyldte 40, til han fyldte 50.

Livet giver mening på en helt anden måde, fortæller han.

- Jeg nyder stadig at arbejde og se mine venner, men der er noget i kernen, som samlede sig, da mine børn kom. Andre ting er knap så vigtige mere, som karriere og småting i hverdagen, som jeg tidligere kunne køre op over.

- Mit liv er ikke blevet nemmere, tværtimod, men når jeg kigger på dem midt i al stressen og alt det, man skal nå, så kan jeg nogle gange godt tænke: "Hold da op. Tænk, at jeg har de to, det er helt fantastisk". Også selv om det kan være pissehårdt, især når man har fået to tæt på hinanden.

Også arbejdsmæssigt står han et godt sted i livet.

Sidste år kunne han ikke blot fejre sin 50-års fødselsdag, men også markere tiårsjubilæet for "Rytteriet" sammen med makkeren Rasmus Botoft.

- Arbejdsmæssigt har jeg fået nogle friheder. Vi har en biks, der kører, og stadig har det sjovt med, og det gør, at jeg meget af tiden kan lave og leve af det, jeg har lyst til.

- Det er meget privilegeret. Både Rasmus (Botoft, red.) og jeg kniber os i armen. Vi er vanvittige taknemmelige - og en lille smule vantro.

"Mødregruppen" kan ses i biograferne netop nu.

På rollelisten er også Danica Curcic, Stephanie Léon, Lærke Winther, Anders W. Berthelsen, Ditte Hansen, Marijana Jankovic og Julie Agnete Vang.

  • Portræt af Martin Buch
    Martin Buch er netop nu aktuel i filmen "Mødregruppen". Fra 27. marts kan han ses i "Rytteriet - live i Tivoli". Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne