Annonce
Bolig og livsstil

Her er tre boligprojekter hvor bæredygtighed batter

- Vi har en stor mængde eksisterende bygninger, der er dårligt isolerede, fortæller Henrik Bisp fra Videncentret Bolius. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Inden du får lavet vinduer eller isoleret, er det godt givet ud at give bæredygtigheden en tanke.

"Bæredygtighed" og "klima" står med store grønne bogstaver på toppen af dagsordenen og sniger sig ind i flere og flere aspekter af hverdagen.

Og hvis du går og pønser på et par projekter i boligen, så kan det også være, du lige skal pause et øjeblik og overveje, om det kan gøres mere bæredygtigt.

Her er tre steder, du måske kan gå en grønnere vej.

1) Defekt eller rådden bygningsdel

Er noget af vinduesrammen begyndt at vise tegn på råd, så har du nok ikke lyst til at vente alt for længe med at få skiftet vinduerne.

Men her kan du med fordel overveje, hvor stort indgrebet behøver at være. Det fortæller Henrik Bisp, som er arkitekt, tømrer, beskikket bygningssagkyndig, energikonsulent og fagekspert hos Videncentret Bolius.

- Vi skal have fokus på vores materialeforbrug. Og kan det ikke ordnes med vedligehold, så kan man måske nøjes med at skifte en del af det, siger Henrik Bisp.

I tilfældet med vinduerne bør du undersøge, om den rådne del kan udskiftes og males på ny.

- Døre og vinduer er noget, som mange ifølge vores undersøgelser får skiftet. Men du kan måske nøjes med at skifte glasset eller tætne dem med nye tætningslister og fuger, siger Henrik Bisp.

I andre tilfælde, hvor materialet ser træt ud, kan du undersøge, om det kun er overfladen, der er slidt. Er vinduet af god kvalitet, kan det slibes ned, og dermed kan træet sandsynligvis sikres en længere levetid.

2) Isolering

Et godt skridt for både klimaet og din pengepung er isolere boligen bedre. Det mindsker nemlig varmetabet.

Men her er det værd at overveje, hvilket materiale der bruges.

- Mineraluld - som dækker over både glas- og stenuld - er noget af det mest brugte. Men mineraluld bruger også enorme energiressourcer til fremstilling, siger Henrik Bisp og fortsætter:

- Der ville det være en god idé at se på, hvad der findes af fornuftige alternativer, som er lige så gode, men har et lavere aftryk.

Det kan eksempelvis være papirisolering eller træfiberisolering.

3) Klimaskærm

Carsten Rode, som er professor på DTU Byg, råder til, at du prioriterer kvalitet i klimaskærmen - det vil sige ydre vægge og tagkonstruktioner.

Her kan du tænke bæredygtigt ved at vælge og hjælpe materialerne til en lang levetid.

- Jeg ville satse på holdbare løsninger med høj kvalitet også i udførslen. Holdbarhed er et vigtigt element i bæredygtighed. Folk tænker ofte på organiske materialer som mest grønne.

- Og træbyggeri kan være rigtig godt, men kan også være ekstra følsomt over for, om det er korrekt lavet og kan risikere at rådne. Nok så vigtigt som materialevalget er at gå efter veldokumenterede og holdbare løsninger - og at få nogle til at udføre dem korrekt, siger Carsten Rode.

/ritzau fokus/

Ifølge Videncentret Bolius er det meget normalt at skifte husets døre og vinduer - blandt andet af bæredygtighedshensyn. Men husk, at det også kan være bæredygtigt at beholde det, du har. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge Videncentret Bolius er det meget normalt at skifte husets døre og vinduer - blandt andet af bæredygtighedshensyn. Men husk, at det også kan være bæredygtigt at beholde det, du har. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
  • - Byggeri og renovering
    - Vi har en stor mængde eksisterende bygninger, der er dårligt isolerede, fortæller Henrik Bisp fra Videncentret Bolius. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Mads Claus Rasmussen
    Ifølge Videncentret Bolius er det meget normalt at skifte husets døre og vinduer - blandt andet af bæredygtighedshensyn. Men husk, at det også kan være bæredygtigt at beholde det, du har. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • vindue
    Ifølge Videncentret Bolius er det meget normalt at skifte husets døre og vinduer - blandt andet af bæredygtighedshensyn. Men husk, at det også kan være bæredygtigt at beholde det, du har. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok