Annonce
Bolig og livsstil

Hilda Heick fylder 75: Jeg har fundet nålen i høstakken

I år kan Hilda Heick foruden sin 75-års fødselsdag også fejre 40-års jubilæum som sangerinde. - Indvendigt har jeg det på en anden måde end udvendigt, siger sangerinden. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Den folkekære fødselar mødte i 2. klasse sin Keld, som siden blev hendes livsledsager privat og professionelt.

Det krævede mange, lange overvejelser, men til sidst blev Hilda Heick overtalt.

Hendes husbond, Keld Heick, manglede et musikalsk sidestykke til at indsynge omkvædet på nummeret "Do You Speak English", og til sidst fik han sin hustru med.

Sangen strøg direkte til tops, og siden da har Hilda Heick befundet sig på - dansk - toppen.

Den 19. maj fylder hun 75 år.

- Når jeg kigger tilbage på mit liv, synes jeg, at jeg har været en virkelig, virkelig heldig pige. Jeg er dybt taknemmelig over at få lov til at nå den alder og være så glad for mit liv, siger den folkekære fødselar.

- Det er slet ikke til at forstå, at jeg fylder 75. Indeni føler jeg mig stadigvæk ikke mere end 45-50 år. Men nogle gange når jeg står op om morgenen og kigger mig selv i spejlet, tænker jeg: "Gud, er den gamle kone virkelig mig?".

Hilda Jytte Heick kom til verden i 1946 og boede de første år af sit liv i Nyrup på Midtsjælland.

Som barn flyttede hun og familien til Valby.

På den første skoledag 12. august 1954 fulgte hendes mor hende afsted. De stod ude i skolegården og spurgte en lille dreng om vej til 2.u.

- De kan bare følge efter mig, for der skal jeg selv gå, svarede han.

Den lille purk hed Keld, og han faldt fuldstændig pladask for Hilda. Hun syntes derimod, at han var drønirriterende, når han jagtede hende til tagfat.

I teenageårene flyttede familien Heick, men Hilda forblev i hans tanker.

Til en 15-års fødselsdagsfest blev de genforenet, og siden har de ikke sluppet hinanden.

Det er præcis 60 år siden i år.

- Det er utroligt, at jeg har været så heldig at finde nålen i høstakken. Jeg har fået en mand, som i den grad har støttet mig. Og jeg mener også, at jeg har støttet ham, siger Hilda Heick.

- Vi har virkelig støttet hinanden, når der har været svære ting, og det gør man kun, når man har så meget respekt og kærlighed til det menneske, man deler livet med.

Keld Heick fyldte 75 år i februar, og de to har været hinandens livsledsagere i mere end 60 år.

- Man ved, at man har den korte ende tilbage, når man fylder 75 år. Det er det værste at tænke på. At den ene af os en dag skal undvære den anden, siger Hilda Heick.

- Det snakker vi også om indbyrdes. Så vi ved godt, at vi skal huske at nyde den tid, vi har.

I år kan Hilda Heick foruden sin 75-års fødselsdag også fejre 40-års jubilæum for sin første optræden - sammen med Keld.

Hilda Heick var 35 år, før hun sprang ud som sangerinde.

Keld Heick var blevet ramt af sangerens værste mareridt. Han mistede stemmen forårsaget af en knude på stemmebåndet.

Lægen forsikrede ham, at han ville komme til at synge igen. Men han skulle minimere det.

Det var uforeneligt som forsanger i et rockorkester.

Men skulle Keld Heick fortsætte med musikken, skulle det ikke være som solist, men i en duo - med sin Hilda.

Først nægtede hun kategorisk, men blev siden overtalt til at bruge nogle af sine fridage og weekender fra jobbet som programmør hos medicinalvirksomheden Lundbeck for at tage med ud at synge.

Hilda Heick er uddannet programmør og har en merkonom i data og havde hidtil ellers kun gået til korsang efter skoletid og sunget lidt hjemme i privaten foruden sin medvirken på "Do You Speak English".

I 1981 stod hun på Pejsegården i Brændstrup og skulle første gang stå foran et publikum.

- Selv om vi havde øvet som gale, tænkte jeg, at der ikke ville komme så mange. Der kom 700 mennesker! Jeg begyndte at græde. "Jeg kan ikke klare det! Jeg vil ikke være med!", fortæller Hilda Heick.

- Så sagde Keld: "Nu tager du dig sammen og går ind". Og det gjorde jeg så. Jeg havde jo også en fuldstændig fantastisk støtte til at komme igennem det, siger hun om Keld.

Der var meningen, at Hilda skulle med ud nu og da, men bookingerne blev bare ved.

- Til sidst kunne jeg ikke længere holde til det. Jeg syntes, jeg var en dårlig mor, for jeg var der ikke ret meget for mit barn, og det kunne jeg ikke byde hende, siger Hilda Heick.

- Hun havde været vant til at være hovedpunktet i mit liv, så Keld og jeg blev enige om, at jeg skulle holde op med at arbejde som programmør i en periode og vende tilbage på et senere tidspunkt.

Det er endnu ikke sket, for siden har den kunstneriske karriere taget fart.

Sammen har de været direktører for Nykøbing Falster-Revyen og været med i utallige tv-udsendelser.

Parret har optrådt i mange forskellige sammenhænge, og så satte Hilda Heick rekord som den ældste deltager i "Vild med dans", da hun sidste sæson dansede sig over halvvejs i programmet.

Musikken har dog fyldt det meste.

- Vi har haft så mange gode timer sammen, Keld og jeg, på landevejen, backstage og på scenen, fortæller Hilda Heick.

- Det var et helt andet liv end at tage ind på kontoret og skrive forskellige tegn og gloser for at lave programmer, som man dengang skrev i hånden.

De har optrådt overalt i landet og er blevet overordentligt godt taget imod.

Der har dog været enkelte episoder, hvor de erfarede, at de var hyret som hadegaver, og det har været voldsomt ubehageligt, fortæller Hilda Heick.

- Der var en periode, hvor Keld og jeg blev betragtet som kitsch. Og så kommer man ind og finder ud, at det skal være latterligt. Så strammer man op, for det skal de i hvert fald ikke synes, når vi er gået! Der yder man 130 procent for at overbevise dem om, at de er gået galt i byen.

- Men bagefter er man fuldstændig flad og færdig. Og det gør rigtigt ondt inderst inde. Men de fleste oplevede, at vi kunne noget andet end bare at synge "Ved landsbyens gadekær".

Sammen har Keld og Hilda udgivet et hav af plader og har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix fire gange.

Hilda Heick var vært på DR1 på "Boxen" hver søndag i syv år samt vært for grandprixet 2015 sammen med datteren Annette Heick, som er i showbiz.

Det var et lille ønskebarn, der kom til verden den dag i november 1971.

Keld Heick var på turné i Jylland, så da han vidste, at veerne var på vej, ringede han fra hver eneste telefonboks, han kom forbi på vejen, for at høre, hvor langt Hilda var.

- Keld havde indgået kontrakt og kunne ikke lade arrangørerne i stikken. Det var ikke sådan, at han kunne sige: "Min kone skal føde". Det gjorde man ikke dengang, forklarer Hilda Heick.

- Men jeg ville selvfølgelig ønske, at han havde været der, da jeg fik Annette i armene. Det er et af mine allerstørste øjeblikke.

Det var Hildas ønske at få et enkelt barn, men efter nogle år ønskede de endnu et.

Parret prøvede i en periode, men Annette forblev enebarn.

Hun og manden Jesper Vollmer har siden beriget Keld og Hilda Heick med børnebørnene Storm og Eliot.

Da Annette og hendes familie flyttede til Sverige, rykkede de med over sundet.

Børnebørnene har de et ganske nært bånd til.

De boede hos dem, da deres far gennemgik et omfattende genoptræningsforløb for at få førligheden tilbage efter at have brækket nakken i en badeulykke.

Annette spillede i samme periode på Aarhus Teater, så parret agerede reserveforældre, så drengene kunne beholde deres velkendte hverdag.

Et af Hilda Heicks allerstørste ønsker i anledning af sin 75-års fødselsdag er at se Storm og Eliot blive voksne.

- Jeg håber, at jeg bliver ved med at have helbredet til at opleve alle de ting, jeg gerne vil nå at opleve, siger hun.

Hilda Heick har mistet flere venner og bekendte og priser sig lykkelig over, at hun stadig er sund og rask.

Der er fortsat bud efter hende og Keld, som til efteråret tager på jubilæumsturné.

Det bliver et tætpakket program, hvor sidste års coronaaflyste koncerter også er rykket til.

Parret prøvede, hvad det ville sige at trække sig tilbage fra scenen, da coronarestriktionerne lagde landet ned, og de ikke kunne komme ud at optræde.

Det var slet ikke noget for dem.

- Vi glæder os til at komme ud igen. Selvfølgelig skal vi ikke fremover spille så meget, som vi kommer til i år. Men helt at slippe det bliver svært, siger Hilda Heick.

- Så længe folk er glade og tilfredse og har lyst til at se os, har vi lyst til at blive ved. Men kommer der et tidspunkt, hvor vi ikke længere synger ordentligt, bliver syge eller ikke kan klare det, så er det klart, vi stopper.

- Vi håber, vi har nogle gode år endnu. Men jeg har sagt til Keld, at jeg i hvert fald ikke tager med ud mere, når jeg fylder 80 år. Så siger han bare: "Ja, ja, det sagde du også, da du blev 70 år".

Da Keld Heick blev ramt af musikernes værste mareridt. At miste stemmen. Den var forårsaget af en knude på stemmebåndet. Lægen forsikrede ham, at han ville komme til at synge igen, men han skulle minimere det. Ikke i et orkester, men som solist. Men han ville have sin hustru, Hilda, med. Skulle han fortsætte med musikken, skulle det være i en duo. Siden dengang har parret ikke kun været hinandens livsledsagere privat, men også professionelt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hilda Heick skal fejre sin fødselsdag omgivet af de nærmeste. Ægtemanden Keld, datteren Annette, svigersønnen Jesper og børnebørnene Storm og Eliot. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det var et lille ønskebarn, der kom til verden den dag i november 1971. Keld Heick var på turné i Jylland, så da han vidste, at veerne var på vej, ringede han fra hver eneste telefonboks for at høre, hvor langt Hilda var. - Keld havde indgået kontrakt og kunne ikke lade arrangørerne i stikken. Det var ikke sådan, at han kunne sige, "min kone skal føde". Det gjorde man ikke dengang, forklarer Hilda Heick. - Men jeg ville selvfølgelig ønske, at han havde været der, da jeg fik Annette i armene. Det er et af mine allerstørste øjeblikke. Her ses trioen i 1974. (Arkivfoto) Foto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix
ilda Heick satte i efteråret rekord som den ældste deltager nogensinde i "Vild med dans", da hun sidste sæson dansede sig over halvvejs i TV2's uhyre populære dansedyst med makkeren Michael Olesen. Da parret dansede pasodoble var det til tonerne af Keld Heick & The Donkeys version af "Eviva Espana" sunget af selveste Keld Heick akkompagneret af programmets husorkester, The Antonelli Orchestra. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • TV 2 præsenterer danserne til sæsonens ''Vild med dans''
    I år kan Hilda Heick foruden sin 75-års fødselsdag også fejre 40-års jubilæum som sangerinde. - Indvendigt har jeg det på en anden måde end udvendigt, siger sangerinden. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Dansk Melodi Grand Prix 2018
    Da Keld Heick blev ramt af musikernes værste mareridt. At miste stemmen. Den var forårsaget af en knude på stemmebåndet. Lægen forsikrede ham, at han ville komme til at synge igen, men han skulle minimere det. Ikke i et orkester, men som solist. Men han ville have sin hustru, Hilda, med. Skulle han fortsætte med musikken, skulle det være i en duo. Siden dengang har parret ikke kun været hinandens livsledsagere privat, men også professionelt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Nattefest i Dansk Melodi Grand Prix
    Hilda Heick skal fejre sin fødselsdag omgivet af de nærmeste. Ægtemanden Keld, datteren Annette, svigersønnen Jesper og børnebørnene Storm og Eliot. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Keld Heick, Hilda Heick, Annette Heick
    Det var et lille ønskebarn, der kom til verden den dag i november 1971. Keld Heick var på turné i Jylland, så da han vidste, at veerne var på vej, ringede han fra hver eneste telefonboks for at høre, hvor langt Hilda var. - Keld havde indgået kontrakt og kunne ikke lade arrangørerne i stikken. Det var ikke sådan, at han kunne sige, "min kone skal føde". Det gjorde man ikke dengang, forklarer Hilda Heick. - Men jeg ville selvfølgelig ønske, at han havde været der, da jeg fik Annette i armene. Det er et af mine allerstørste øjeblikke. Her ses trioen i 1974. (Arkivfoto) Foto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix
  • Vild Med Dans program 3 på TV2.
    ilda Heick satte i efteråret rekord som den ældste deltager nogensinde i "Vild med dans", da hun sidste sæson dansede sig over halvvejs i TV2's uhyre populære dansedyst med makkeren Michael Olesen. Da parret dansede pasodoble var det til tonerne af Keld Heick & The Donkeys version af "Eviva Espana" sunget af selveste Keld Heick akkompagneret af programmets husorkester, The Antonelli Orchestra. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer