Annonce
Bolig og livsstil

Hold skimmelsvampen fra døren

Har du fået nye vinduer i dit gamle hus, er det omend endnu vigtigere, at du lufter ud ofte. For hvis du pludselig har fuldstændig tætte vinduer i et hus, der er bygget op omkring en anden type vinduer, kan fugten ophobe sig indendørs - og så udvikler skimmelsvampen sig. (Modelfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Når det bliver koldere, øges risikoen for skimmelvækst i dit hjem. Men med simple forholdsregler kan du holde skimmelsvampen i ro.

Når vejret skifter til køligere temperaturer, lyder startskuddet samtidig til højsæsonen for skimmelsvamp i de danske hjem.

Skimmelsvamp findes i luften alle vegne, men vokser og ophober sig i fugtige miljøer, som ofte opstår, når forskellen på temperaturen indenfor og udenfor bliver større.

- Oftest kan det undgås, hvis man tænker over sin adfærd i boligen, siger Carsten Johansen, der er faglig leder i afdelingen Bygninger og Miljø på Teknologisk Institut.

Skimmelsvamp har gode vækstkår, når den relative luftfugtighed overstiger 75 procent.

Typisk vil luftfugtigheden i en bolig ligge mellem 40 og 55 procent, men den kan påvirkes af mange forskellige ting - såsom madlavning, brusebad eller blot flere mennesker i samme værelse.

- Soveværelset er et af de mest udsatte rum, fordi man opholder sig der i lang tid og afgiver store mængder fugt, mens man sover, siger Carsten Johansen.

Du kan heldigvis gøre en række ganske simple ting for at undgå skimmelsvamp i dit hjem. Og det mest effektive råd har du helt sikkert hørt hundrede gange før: luft ud med gennemtræk mindst tre gange om dagen.

- Især om vinteren, siger Ulf Thrane, der er seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut.

Den relative luftfugtighed i boligen falder nemlig, når den varme og fugtige indeluft udskiftes med kold luft udefra, der varmes op i rummet, forklarer han.

Vil du holde skimmelsvampen fra døren, skal du også sørge for at tørre alt det vand væk, du genererer i dit hjem i løbet af dagen - især i husets vådrum.

- Man skal ikke være fuldstændig hysterisk, men hvis man kan bruge et par minutter på at tørre gulve og vægge af efter et bad, er det rigtig godt givet ud, siger Ulf Thrane.

Undlad at tørre tøj indendørs, og er det din eneste mulighed, så husk effektiv udluftning undervejs.

- Der er rigtig meget vand i en balje med vasketøj, og når det kommer ud i luften, sætter det sig gerne på kolde vægge og i vindueskarme, siger Ulf Thrane og tilføjer:

- Nogle af de sorte skimmelsvampe skal blot have gode vækstforhold i en time til halvanden, så begynder de at vokse.

I det spæde stadie vil skimmelsvamp typisk vise sig som små sorte prikker på størrelse med peberkorn. På sigt kan det blive både loddent og vokse til store plamager.

Finder du lidt skimmelsvamp, skal du ikke gå i panik. Det kan oftest fjernes med almindelig rengøring. Griber det om sig, kan det være, du skal udskifte de materialer, svampen vokser på.

- Men det er ikke nok at fjerne det. Man skal også skabe sig en forståelse for, hvorfor det overhovedet er kommet - og få elimineret årsagen, siger Carsten Johansen.

For skimmelsvamp kan også skyldes fugt i boligens konstruktion. Det kan for eksempel opstå i forbindelse med forkert isolering eller indbyggede våde materialer. I så fald vil du typisk få brug for hjælp fra fagfolk.

Mennesker påvirkes forskelligt, men for nogle kan skimmelsvamp have store sundhedsmæssige konsekvenser. Symptomerne tæller alt fra irriterede øjne og hovedpine til hoste og åndedrætsbesvær.

/ritzau fokus/

  • PLUS Hold skimmelsvampen fra døren
    Har du fået nye vinduer i dit gamle hus, er det omend endnu vigtigere, at du lufter ud ofte. For hvis du pludselig har fuldstændig tætte vinduer i et hus, der er bygget op omkring en anden type vinduer, kan fugten ophobe sig indendørs - og så udvikler skimmelsvampen sig. (Modelfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt