Annonce
Bolig og livsstil

Kronisk syge venter mere end tre år på førtidspension

Foto: ADRIAN JOACHIM/POLFOTO

At få tilkendt førtidspension er en langvarig og indviklet proces, der kan tage flere år. Bryan Forbes fra Guldborgsund kommune venter på ottende år på, at kommunen fastlår hans sag efter en arbejdsskade.

Næsten tre år og fire måneder. Så længe er syge borgere i gennemsnit undervejs i systemet, inden de bliver tilkendt førtidspension.

Det viser en ny analyse, som fagforeningen 3F har fået lavet for Avisen.dk på baggrund af tal fra DREAM-databasen.

Analysen fra 3F viser også, at siden reformen af fleksjob og førtidspension blev indført i 2013, er forløbene mod førtidspension vokset med trekvart år.

Ellen K. Lykkegård, gruppeformand og socialpolitisk ansvarlig i 3F, siger, at tallene dækker over store udsving i den tid, det tager at få behandlet sin sag. I nogle tilfælde går det hurtigt, mens andre trækker ud i årevis.

- Hvis der er meningsfulde arbejdsprøvninger i gang eller ressourceforløb med godt indhold, er det en anden sag, end når borgerne bare går og venter. Vi vil have sagsbehandling uden død ventetid, siger Ellen K. Lykkegaard til Avisen.dk.

Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, peger på, at førtidspensionsreformen var tung at implementere, og at den har forlænget sagsbehandlingstiden for nogen.

- Man skal også påregne, at det for nogle kommer til at tage længere tid, for det er jo intentionen i loven, siger hun til Avisen.dk.

Af analysen fra 3F fremgår det, at de borgere, der i årene 2004-2012 fik tilkendt førtidspension, i snit havde været i systemet i to et halvt år. Efter reformen er tallet steget til de næsten tre år og fire måneder.

Tallene kommer ikke bag på Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen.

Han har derfor fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som foreslår, at det maksimalt må tage kommunerne to år at behandle syge borgeres førtidspensionssager.

- Det kan ikke være rigtigt, at borgere skal vente i årevis på at få deres sager behandlet. I de helt groteske sager bliver de jo sendt i arbejdsprøvning med deres senge, fordi de er så syge, siger Finn Sørensen til Avisen.dk.

Da den nye lov om førtidspension blev vedtaget, forventede man, at sagerne maksimalt ville være undervejs i to år.

I en helt konkret sag fra Guldborgsund Kommune er en borger, Bryan Forbes, på ottende år på kontanthjælp, mens kommunen afklarer, om han skal have fleksjob eller førtidspension.

Han fik opereret begge hofter efter et styrt fra et stillads i 2008, og siden har han været invalideret af smerter. Sagsbehandlerne kæmper med 70-80 sager hver, lyder en del af forklaringen fra kommunen på den langsommelige sagsbehandling.

Majbrit Berlau fra Socialrådgiverforeningen kan godt forstå Bryan Forbes' og andres frustration.

- Men frustrationen skal ikke rettes mod den enkelte socialrådgiver, men mod kommunalpolitikere og landspolitikere - mod dem der bevilliger ressourcerne, pointerer Majbrit Berlau.

  • Foto: ADRIAN JOACHIM/POLFOTO
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik