Annonce
Bolig og livsstil

Lille ny på vej? Sådan undgår du søskendejalousi

Det er ikke altid ren lykke, når en lille ny melder sin ankomst. Storebror eller storesøster kan nemlig godt føle sig overset, og det er helt forståeligt, mener psykolog. Men du kan afhjælpe jalousien. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Det kan være en stor omvæltning at blive storebror og storesøster, men anerkender du barnets følelser, behøver søskendejalousien ikke ulme.

Det er som regel forbundet med stor familielykke, når storken lander med en velskabt lillebror eller lillesøster.

Glæden kan dog være ganske kortvarig hos familiens ældste barn, som i mange tilfælde vil føle sig truet ved ankomsten af den lille ny.

Men griber man tingene rigtigt an, behøver søskendejalousien ikke ramme den førstefødte. Det handler først og fremmest om at forstå, hvorfor barnet reagerer, som det gør, fortæller psykolog Heidi Agerkvist.

- Når et barn bliver storebror eller storesøster, mister det fra den ene dag til den anden rundt regnet 50 procent af den tid og opmærksomhed, som det var vant til at have for sig selv, siger hun og tilføjer:

- Det skaber usikkerhed i barnet, og i det perspektiv er det ikke underligt, at barnet reagerer.

Ifølge Heidi Agerkvist er det afgørende, at man som forældre formår at rumme barnets forvirring over den uvante rolle som nyudklækket storebror eller storesøster.

- Det allervigtigste er at anerkende barnets følelser. Også selv om man ikke er enig med barnet eller opfatter situationen anderledes, påpeger hun.

- Gør det legitimt at være misundelig. Snak med barnet om det, og lad det vide, at det er okay, at barnet har det, som det har det lige nu.

Selv om ankomsten af et nyfødt barn er en omvæltning for hele familien, bør man alligevel holde fast i nogle af de rutiner, det ældste barn allerede kender.

Det anbefaler sundhedsplejerske Christina Louise Lindhardt, der er postdoc ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet

- Lad være med at flytte storebror over i en ny seng samme dag, som I kommer hjem fra sygehuset, fordi lillesøster skal have babysengen, siger Christina Louise Lindhardt og tilføjer:

- Så slipper storebror for at føle, at lillesøster bogstaveligt talt tager hans plads. Giv i stedet barnet tid til at vænne sig til den nye situation.

Når forvirringen over den forandrede hverdag har lagt sig, er det samtidig vigtigt, man som forældre stadig prioriterer at have alenetid med det ældste barn.

- Den største gave, man kan give sit barn, er sin fulde opmærksomhed. Det behøver ikke at være en stor tivolitur - bare god gammeldags opmærksomhed og kontakt. Det er god næring for selvværdet, siger Heidi Agerkvist.

/ritzau fokus/

  • gravid
    Det er ikke altid ren lykke, når en lille ny melder sin ankomst. Storebror eller storesøster kan nemlig godt føle sig overset, og det er helt forståeligt, mener psykolog. Men du kan afhjælpe jalousien. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

112

Stoppet med tåregas i bilen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt