Annonce
Bolig og livsstil

Livredder: Pas på dit barn i poolen

Vær opmærksom på overgange fra lavt til dybt vand, hvor barnet kan blive forskrækket over ikke at kunne bunde eller komme til skade ved at springe i, hvor det er lavt. Foto: Brian Bergmann/arkiv/Ritzau Scanpix

Hvad end barnet hopper i et dansk eller udenlandsk svømmebassin, skal man tage sine forholdsregler, siger ekspert. Det gælder også, selv om der er livreddere.

Vippespring, bolde, badedyr og andre badegæster.

Der kan være kamp om pladsen i en pool eller et badeland. Og selv om bassinet er afgrænset og kan føles mindre farligt end havet, kan der stadig opstå farlige situationer.

Derfor kommer her nogle råd til, hvad du som forælder skal være opmærksom på, når ungerne hopper i svømmepølen.

Som det første skal du helt enkelt holde lige så meget øje, når børnene bader i en pool, som hvis det var i havet, siger Caroline Kleemann Falster, der er udviklingskonsulent i livredning og åbent vand-svømning i Dansk Svømmeunion.

- Selv om der er en livredder, skal du altid holde øje med dine egne børn. For det, man især kan sige om badelande og pools, er, at der ofte er rigtigt mange mennesker stimlet sammen på én gang, siger hun.

Hvis der også ligger badedyr, luftmadrasser og andet legetøj og flyder, kan det være endnu sværere for dig og livredderen at se alt, hvad der foregår i poolen. Så ophold dig gerne sammen med barnet i bassinet, opfordrer Caroline Kleemann Falster.

En anden ting, du også skal være opmærksom på, er selve poolens udformning, siger hun og henviser til havbaderådet om, at man skal lære stranden at kende.

- Hvis man sender et lille barn i en pool, kan det så bunde? Og hvis man springer på hovedet i, kan der så være for lavt?, siger Caroline Kleemann Falster.

Når man bader med børn og andre usikre svømmere, er det derfor særligt vigtigt at have styr på pludselige overgange til dybt vand.

En anden lumsk faktor kan være genskin fra sollyset, forklarer Caroline Kleemann Falster. For ligesom med de blinde vinkler i bilens sidespejle kan refleksioner af sollyset give blinde vinkler i vandet.

- Og hvis man har nogen, der dykker under vandet, vil de faktisk være næsten umulige at se, hvis du har det her genskin fra sollyset, siger hun.

Det er endnu en grund til at være så tæt på barnet som muligt, forklarer Caroline Kleemann Falster. Og selv om barnet egentlig er en habil svømmer og tryg i vand, kan der være mange mennesker på lidt plads i en pool, hvilket kan gøre nogle utrygge.

- Og hvis der også er flyderedskaber og plader, kan barnet hurtigt ryge under vand eller føle sig klemt inde, siger hun.

En snorkel kan også være en drilsk størrelse, og af samme grund er de forbudt at bruge i mange danske svømmehaller.

- For det kan være svært at vurdere og se, om én, der ligger med en snorkel på, overhovedet trækker vejret, siger Caroline Kleemann Falster.

Fakta: Sikkerhed i poolen

- Hold øje med dit barn, også selv om der er livredder.

- Vær opmærksom på overgange fra lavt til dybt vand, hvor barnet kan blive forskrækket over ikke at kunne bunde.

- Badevinger, bælte, neoprendragter og andet, som giver opdrift, er en god idé.

- Vær opmærksom på badedyr og flydeplader, som barnet kan ryge under.

- Lær barnet at svømme.

Kilder: Caroline Kleemann Falster, TrygFonden Kystlivredning, Dansk Svømmeunion.

/ritzau fokus/

  • PLUS Livredder: Pas på dit barn i poolen
    Vær opmærksom på overgange fra lavt til dybt vand, hvor barnet kan blive forskrækket over ikke at kunne bunde eller komme til skade ved at springe i, hvor det er lavt. Foto: Brian Bergmann/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt