Annonce
Bolig og livsstil

Molly Egelind i lære som sygeplejerske: Jeg er mega nørdet

Molly Egelind, der i "Sygeplejeskolen" spiller sygeplejersken Anna Rosenfeld, vil få en mere fremtrædende rolle i anden sæson af serien, der har premiere 17. marts 2019. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Gennem sin rolle i "Sygeplejeskolen" har Molly Egelind fundet ud af, hvor hårdt det er at være sygeplejerske.

I TV2 Charlies seriesucces "Sygeplejeskolen", som snart får premiere med sin anden sæson, spiller Molly Egelind den kvindelige hovedrolle, Anna, som i 1950'erne vælger at uddanne sig til sygeplejerske på trods af sin overklassebaggrund.

Og for den unge skuespillerinde har det krævet forberedelse at sætte sig ind i rollen som sygeplejeelev.

Sammen med sine medspillere har hun før og under optagelserne fået hjælp af en tidligere sygeplejerske til at forstå, hvordan man håndterer jobbet og alle dets funktioner.

- Hun har givet os et lynkursus i, hvordan man er sygeplejerske. Vi har lært noget drypvis hen ad vejen, og jeg er mega nørdet, så jeg suger bare alt viden til mig.

- Jeg har blandt andet lært at tage blodtrykket på en patient, og vi prøver virkelig at være så korrekte, som vi overhovedet kan, i forhold til hvordan man udtaler et latinsk sygdomsnavn eller udfører en bestemt procedure, fortæller 31-årige Molly Egelind.

Hun ved nemlig, hvor meget det betyder, at det, der kommer på skærmen, er autentisk. Hvis en af Molly Egelinds hobbyer bliver fremstillet ukorrekt på film, mister hun selv interessen.

- Jeg kan enormt godt lide at strikke, så hvis der er en person i en film, der sidder og strikker, og jeg tænker, at det har de slet ikke styr på, så bliver jeg revet ud af fiktionen, siger hun.

I "Sygeplejeskolen" er sygeplejerskerne tit nødsaget til at løbe ekstra hurtigt og arbejde over, og i et afsnit fra første sæson resulterer det endda i en fejlmedicinering.

Og selv om meget har ændret sig siden 1950'erne, så er presset på personalet stadig en udfordring i nutidens sygehusvæsen.

I arbejdet med sin rolle har Molly Egelind fået øjnene op for, hvor hårdt nutidens sygeplejersker kan have det.

- På mange områder er der sket noget, i forhold til hvordan personalet på Fredenslund (seriens hospital, red.) behandler sine patienter og taler til dem, men på andre områder må man ryste på hovedet over, at vi ikke er nået længere, siger hun.

- Jeg synes, der bliver stillet uretfærdige krav til hospitalspersonalet, i forhold til hvor hurtigt de skal løbe, hvor meget de skal nå, og hvor meget der skal effektiviseres. Som skuespillere er vi enormt privilegeret, fordi vi kan være med til at belyse det, og serien kan forhåbentlig være med til at blive en del af en diskurs om, hvordan vi vælger at prioritere de varme hænder i hospitalsvæsenet, siger hun.

Molly Egelind tvivler på, at hun selv ville kunne klare at være sygeplejerske på et rigtigt hospital, efter hun har fået indblik i jobbet under sin research.

- Men jeg ville sikkert kunne fake mig igennem det. Det er fordelen ved at være skuespiller. Når jeg skal tale med min bank, spiller jeg også en, der er god til at have et telefonmøde med sin bank, siger hun med et stort grin.

Første sæson af "Sygeplejeskolen" blev sendt i efteråret 2018 og havde ifølge TV2 i gennemsnit 489.000 seere til hvert afsnit.

Molly Egelind er overvældet over den modtagelse, som seriens første sæson har fået, og at den blev nomineret til en pris ved Zulu Awards 2019, på trods af at serien bliver vist på TV2 Charlie, som mest henvender sig til det ældre publikum.

Molly Egelind har også fået beskeder fra mandlige sygeplejestuderende, der synes, at serien er god.

- Det er virkelig fedt at mærke, når serien vækker interesse og genklang hos dem, der selv studerer, siger hun.

Anden sæson af "Sygeplejeskolen" har premiere søndag 17. marts på TV2 Charlie og TV2 Play.

  • Molly Egelind, der i "Sygeplejeskolen" spiller sygeplejersken Anna Rosenfeld, vil få en mere fremtrædende rolle i anden sæson af serien, der har premiere 17. marts 2019. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen