Teknologien deepfake kan udfordre vores privatliv og fordreje vores nyhedsbillede. Men den åbner også nye positive muligheder.
Måske har du allerede hørt om "deepfake"-teknologien. Ellers kommer du med garanti til det i det kommende år.
Betegnelsen er sammensat af ordene "deep learning" og "fake" og henviser til falske videoer og lydklip, hvor man ved hjælp af kunstig intelligens kan aflæse og kopiere en persons ansigt, kropssprog eller stemme.
- Problemet er, at i takt med at teknologien bliver både billigere og bedre, så bliver det nemmere at lave virkelighedstro videoer og lydspor, siger Casper Klynge, der som Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley følger udviklingen tæt.
På den måde kan man lave falske videoer med personer, som ligner og lyder som en rigtig person.
Og udviklingen rykker uhørt hurtigt, forklarer professor Hany Farid, der forsker i digital manipulation ved University of California.
- I januar 2019 var deepfakes mangelfulde og flimrende. Ni måneder senere har jeg aldrig set teknologi udvikle sig så hurtigt, som den gør, har han tidligere sagt til Financial Times.
Det kan både betyde, at dit ansigt og din stemme pludselig optræder i sammenhænge, du aldrig har indgået i.
Men det kan også betyde, at du helt basalt ikke kan stole på, hvad du ser med dine egne øjne.
- Vi har kun set toppen af isbjerget, siger Casper Klynge.
Teknologien gør det for eksempel muligt at forfalske interviews. Derfor kan det bruges til afpresning, manipulation eller smædekampagner mod fremtrædende personer.
- Og det er desværre kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan de her teknologier kan bruges og misbruges, siger Casper Klynge.
Både i Hollywood og flere sager om hævnporno har man set, at kendisser eller almindelige unge er blevet manipuleret ind i krænkende videoer.
Teknologien kan dog også bruges positivt.
- Alle taler om, at deepfake-teknologien er forfærdelig, og selvfølgelig skal man være kritisk. Men den kan også bruges til gode ting, siger Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og direktør i Future Navigator.
I november 2019 var The Hollywood Reporter de første til at afsløre, at afdøde James Dean vil genopstå i en ny film - genskabt af teknologien. Og på samme måde kan man rekonstruere stemmen hos folk, der bliver stumme.
Liselotte Lyngsø bruger selv nogle gange en deepfake-app, når hun skal have uformelle videomøder på skæve tidspunkter.
Så kan hun optræde med sin egen stemme og ansigt, men sidde i sofaen med afslappet tøj og uden makeup.
- Teknologien rejser absolut nogle etiske spørgsmål. Men i hverdagen kan den altså også bruges til at gøre nogle ting lettere, siger Liselotte Lyngsø.
/ritzau fokus/
-
På billedet ses et eksempel på, hvor svært det kan være at skelne mellem rigtige og computerskabte personer. Til venstre ses et originalt videoklip med Ruslands præsident Vladimir Putin, til højre ses den manipulerede kopi, hvor han pludselig optræder med ord, han aldrig har sagt. (Arkivfoto) Foto: Alexandra Robinson/Ritzau Scanpix
