Annonce
Bolig og livsstil

Nytårsforsæt? Disse træningsfejl begår vi oftest

En typisk faldgrube er, at vi fokuserer så meget på at fastholde træningen, at vi ignorerer skader under opsejling. Men man skal reagere i tide, for ellers tager det markant længere tid at komme over skaden, siger eksperter. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Mange begyndere træner forkert, for hårdt eller for ofte, forklarer eksperter. Og samtidig lytter vi ikke, når kroppen siger stop.

Knæsmerter, betændte sener eller det, der er værre.

En del nytårsforsæt når aldrig i mål og ender med skader, fordi vi går forkert frem.

To fysioterapeuter fortæller her, hvilke typiske fejl nytårsmotionisten begår.

1) Du overvurderer dig selv

En typisk faldgrube er, at vi overvurderer vores egen krop og formåen, forklarer Lars Damsbo, der er sportsfysioterapeut ved Idrætsmedicinsk Klinik på Middelfart Sygehus.

- For løberne er det typisk det her med, at de ikke har løbet i et stykke tid, og nu har de taget lidt på - og så skal den dæleme have gas, siger han og fortsætter:

- Og så starter man ud, som man kunne løbe for et halvt år siden.

Det kan føre til skader i knæ, hofter eller akillessene, forklarer Lars Damsbo. For mens dine muskler kan kompensere til en vis grad, er dine sener ikke vænnet til belastningen.

2) Du følger træningsprogrammet blindt

En anden typisk faldgrube er, at du følger et træningsprogram til punkt og prikke, siger Christian Neergaard, der er fysioterapeut og lektor på Københavns Professionshøjskole Metropol.

- Det er en misforståelse, at et træningsprogram er vejen til alt godt. Det er nogle generelle retningsangivelser, og sådan skal det ses, siger han.

Eksempelvis kan træningsprogrammet ikke tage højde for dine svagheder, tidligere skader eller andre individuelle forhold.

Dog kan du fint bruge træningsprogrammet som rettesnor og inspiration, understreger Christian Neergaard.

- Men man skal lytte efter, hvordan kroppen reagerer på den træning, man udsætter den for, tilføjer han.

3) Du træner for tit

Restitution er afgørende, når sener, muskler og væv skal bygges op efter træningen. Men en klassisk fejl er, at man træner for tit og glemmer pauserne.

- Der er nogle, som køber et fitness-abonnement, og så skal de bare i fitnesscentret hver dag. Og så ender de faktisk med at bryde vævet ned i stedet for at bygge det op, forklarer Lars Damsbo.

Når man træner, bryder man nemlig vævet ned, som kroppen herefter bygger op i en stærkere version - forsimplet sagt.

Men hvis man ikke indlægger hviledage, når vævet aldrig at blive bygget op igen.

- Hvis man træner for hårdt, kan det blive en negativ spiral, så man i stedet bryder vævet ned. Det er eksempelvis det, der sker, når man får træthedsbrud i knoglerne, siger Lars Damsbo.

4) Du lytter ikke til faresignalerne

En sidste faldgrube er, at du ignorerer skader, som er under opsejling, siger Christian Neergaard.

For uanset om du er garvet eller nybegynder - og træner på hold eller alene - skal du reagere, hvis kroppen siger nej.

- Det er faktisk den største fejl, at folk ignorerer de advarselstegn, som kommer fra kroppen, fordi man vil ikke lade sig stoppe, siger Christian Neergaard.

Musklerne må gerne være ømme, understreger han. Men man skal reagere, hvis man altid har ondt ét sted, og ømheden ikke fortager sig.

- Så er det tegn på en overbelastning, og det skal man reagere på ved at reducere sin træning eller finde alternative træningsformer, som ikke belaster lige netop den del af kroppen, siger Christian Neergaard.

Hvis du først render ind i en skade, bliver du nemlig for alvor sat tilbage, siger begge eksperter.

/ritzau fokus/

  • Træning, motion, kost, mad, energi
    En typisk faldgrube er, at vi fokuserer så meget på at fastholde træningen, at vi ignorerer skader under opsejling. Men man skal reagere i tide, for ellers tager det markant længere tid at komme over skaden, siger eksperter. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris