Annonce
Bolig og livsstil

Populær forfatter midt i krisen: Jeg føler mig næsten skyldig

Michael Katz Krefeld er i fuld gang med at skrive sin næste krimi, og derfor passer det ham rigtig godt at skulle isolere sig. Men det betyder også, at han konstant må huske sig selv på, at andre mennesker kæmper en brav kamp under coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Michael Katz Krefeld må hele tiden huske sig selv på, at verden er i krise, for isolation passer ham fint.

Mens mange sukker over at måtte droppe de store påskefrokoster med venner og familie, så holder forfatter Michael Katz Krefeld fast i det gode humør.

Han skal ordne have, drikke snaps og sove lur i forårssolen. Samtidig arbejder han på sin næste krimi, og det gør han helst i fred, så isolationen passer ham godt.

Men det kan godt give dårlig samvittighed at være i godt humør og nogle gange glemme krisen.

Her fortæller han, hvordan han tackler karantænen:

Hvad skal du lave i påsken - og hvem skal du være sammen med?

- I påsken skal jeg være sammen med min viv Lis, og jeg tænker, at de fleste dage skal nydes i vores skønne sommerhus.

- Vi har planlagt den store jagt efter havemøbler, så hvis vi rent faktisk får fundet nogen her i påsken, er missionen fuldført. Det er i sig selv en frihed at kunne glæde sig over noget så trivielt at lave i denne voldsomme tid. Vi husker at holde afstand til alle, vi møder på vores vej og spritte eventuelt indkøbte møbler af.

Hvad skal du lave udendørs?

- Alt efter vejr og vind skal jeg nok i sommerhushaven. Jeg har købt rigeligt med motoriseret grej, der skal afprøves, og den gamle tilgroede have ser ud til at være et villigt offer.

- Jeg håber også på et par gode frokoster på terrassen, omend det bliver en lidt anderledes påskefrokost. Men selvom man spiser få sammen, skal man ikke snyde sig selv for snapsen. Jeg er sikker på, at det er den bedste måde at få afsprittet sit indre. En lur i den første forårssol efterfølgende er heller ikke det værste.

Hvad skal du lave indendørs?

- Jeg er i fuld gang med at skrive på min næste krimi, og jeg kan afsløre, at det bliver en selvstændig fortsættelse til "Mørket Kalder" fra 2017.

- Når jeg ikke skriver, er jeg i fuld gang med et par serier på Netflix. Jeg er som det halve af Danmark ved at se "Tiger King" med lige dele måben og fascination. Af fiktion ser jeg "Westworld", som jeg er helt bidt af.

- Af bøger forsøger jeg at komme igennem "Oplyst", men jeg er ikke helt vild med den. Jeg har også læst Stephen Kings "Anstalten", men den holder ikke kadencen, så jeg er lidt på udkig efter en god læseoplevelse.

Har du kastet dig over nogle nye projekter, mens du har været derhjemme - og i så fald hvilke?

- Mit nyeste projekt er min næste bog. Spøjst nok faldt krisen sammen med, at jeg så småt skulle til at gå i gang med at skrive. Og da mine mange rejseplaner og et par bogmesser er blevet aflyst, så har den fået alt min opmærksomhed.

- Jeg er endnu ikke nået til et punkt, hvor den keder mig så meget, at jeg har kastet mig over oprydning af gamle gemmer eller surdejsbagning, som synes at være de nye folkesportsgrene.

Hvad gør du for at holde humøret oppe?

- I virkeligheden er jeg i rigtig godt humør og har ikke brug for særlige aktiviteter, hvilket jeg næsten kan føle mig skyldig over.

- Jeg skal hele tiden huske mig selv på, at verden er i en voldsom krise, og at mange mennesker gennemlever ufattelige tragedier herhjemme og i udlandet. Både dem som er blevet syge, har mistet nogen eller er blevet arbejdsløse eller gået konkurs med deres livsværk.

- Min hverdag er for så vidt uændret. Når jeg er i skriveproces, forsøger jeg jo at lukke så meget af mine omgivelser ude for at kunne koncentrere mig om min fiktionshistorie. I den periode går jeg i selvvalgt karantæne på mit hjemmekontor, og det har jeg det rigtig godt med.

- Jeg elsker jo at skrive og føler mig tilpas i denne nedlukkede tilstand. Så humøret over min egen situation er fantastisk, men på vegne af, at verden er knap så munter.

Hvad er det første, du vil gøre, når verden ser normal ud igen?

- Når verden er normal, og jeg har fået skrevet min bog færdig, så skal jeg ud og rejse.

- Jeg glæder mig så meget til at komme ud og se verden i alt sin mangfoldighed. Jeg vil på nye eventyr både herhjemme i Danmark, til steder jeg endnu ikke har besøgt, og til afsides steder på jorden, som jeg har drømt om at gæste i mange år. Det bliver magisk.

  • Michael Katz Krefeld
    Michael Katz Krefeld er i fuld gang med at skrive sin næste krimi, og derfor passer det ham rigtig godt at skulle isolere sig. Men det betyder også, at han konstant må huske sig selv på, at andre mennesker kæmper en brav kamp under coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt