Annonce
Bolig og livsstil

Send dit byggeskrot til genbrug og spar penge

Du kan også overveje at købe brugt byggeskrot selv. Det giver for eksempel nybyggeri et personligt præg, siger Tom Jørgensen, som har været medejer af virksomheden Genbyg i over 20 år. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Du tjener ikke nødvendigvis noget, men kan til gengæld spare penge på håndværkere og bortskaffelse, hvis du giver dit gamle trægulv til genbrug.

Man siger, at den enes affald er den andens guld. Og det kan også overføres til byggebranchen.

I stedet for at skrotte dine gamle genstande kan de indgå i den cirkulære økonomi. Det er en stigende tendens, siger Jakob Brandt, der er vicedirektør i SMVdanmark - det nye håndværksråd.

- For 10-15 år siden var det lidt fattigrøvs- og hippieagtigt at hakke mørtel af murstenene for at videresælge eller genbruge dem. I dag er det en megatrend, som også er god for klimaet, siger Jakob Brandt.

Der er tre måder at gøre det på. Enten kan du selv gå ned med materialerne til materialeforhandlere, som har specialiseret sig i genbrug.

Du kan også lægge det ud på onlineportaler som Facebook, Den Blå Avis eller Gul og Gratis.

Sidste måde er at få et videresælgende mellemled til at se, om der er potentiale i et videresalg, som de eventuelt kan få hele avancen på mod gratis at demontere materialerne og tage dem med.

Ifølge Jakob Brandt er det sidste mest udbredt. Selv om du ikke tjener noget, sparer du store summer i håndværkerregninger og afhentning.

- Og så får man god samvittighed over ikke at smide funktionsdygtigt genbrugsguld ud og slipper samtidig med al besværet for at rive tingene ned selv eller betale andre for det. Det er for de fleste vigtigere end pengene, vurderer han.

Er du i tvivl, om dine byggematerialer kan være penge værd, er et fif at gå ned i byggemarkedet og se, hvad der er dyrest. Jo højere nypris, jo lettere er det at skabe et brugtmarked for det.

En af de ting, der er penge i, er for eksempel zinktagrender.

- Det er et dyrt materiale, gangbart og stort set ikke slidt efter at have hængt på et hus i årevis, siger Jakob Brandt.

Virksomheden Genbyg har specialiseret sig i opkøb af byggeskrot og sælger alt lige fra håndvaske og vinduer til dørgreb, stikkontakter, paneler og rækværk.

Og har du byggeskrot i god stand, som du selv kan afmontere og levere, kan der være lidt penge at hente.

Pæne, hele badeværelsesfliser går typisk for tre kroner stykket, mens et trægulv kan indbringe op til 100 kroner per kvadratmeter.

- Skal vi selv ud til sælger og tage tingene ned og med, så giver vi ikke noget for det, siger Tom Jørgensen, som har været medejer af Genbyg i over 20 år.

Nøgleordene for genbrugsvirksomheden er god, gedigen kvalitet eller fascinerende fortællinger.

- Det er lige meget, om noget er 100 år eller en måned gammelt. Men jo nyere det er, jo pænere skal det fremstå, siger Tom Jørgensen og uddyber:

- Det er svært at sælge en fem år gammel dør, hvis den har synlige ridser. Det er det derimod ikke med en 100 år gammel dør. Det er et stykke historie, der aldrig kommer igen.

/ritzau fokus/

  • Jens Nørgaard Larsen
    Du kan også overveje at købe brugt byggeskrot selv. Det giver for eksempel nybyggeri et personligt præg, siger Tom Jørgensen, som har været medejer af virksomheden Genbyg i over 20 år. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt