Annonce
Bolig og livsstil

Simon Kvamm: Corona kom på det værst tænkelige tidspunkt

Simon Kvamm spiller på Roskilde Festival i programmet "Hele Danmarks Festival), der bliver sendt på TV2. I "Hele Danmarks festival" er Simon Kvamm medvært, når han sammen med Rasmus Bjerg giver danskerne en lille bid af festival i en sommer, hvor mange store arrangementer er aflyst. Foto: TV2/Lasse Lagoni/Free

For bandet Hugorm med Simon Kvamm i spidsen kom coronakrisen på det værst tænkelige tidspunkt.

Slet Roskilde Festival. Slet Northside. Slet Heartland. Slet Smukfest. Slet Jelling.

Det er midten af marts, og Simon Kvamm sidder foran computeren med sin kalender åben. En kalender, der bugner af job med musikerens nye band, Hugorm.

Men nu har statsminister Mette Frederiksen lukket hele Danmark ned på grund af coronavirus.

- Den der fornemmelse af at tage sin kalender frem og så bare begynde at slette... Det var godt nok tungt, synes jeg, hold kæft mand, siger Simon Kvamm.

Da landet lukker ned, sidder han i Klitmøller i familiens sommerhus. Det er herfra, han ringer til de andre i bandet.

- Vi skypede samme aften, os tre i Hugorm og vores manager, og vi kiggede bare på hinanden, uden at der rigtig var nogen, der sagde noget. Men det var meget rart at have det virtuelle rum sammen, for det var bare fucking nedtur. Det var noget af en mavepuster, siger Simon Kvamm.

- Det første, vi havde i kalenderen, var to udsolgte koncerter - en i København og en i Thy, hvor bandet er dannet. Dem kunne vi også vinke farvel til, forklarer han.

De seneste mange måneder op til nedlukningen har han sammen med de andre i bandet øvet til hudløshed. De er et nyt band, så de har brug for at slibe kanterne af musikalsk og lære hinanden at kende på en scene.

- Det var jo det værst tænkelige tidspunkt, det skete på for os. Vi havde øvet og øvet og sågar kørt rundt og spillet diskoteksjobs i provinsen, og det har jeg sgu aldrig gjort før. Men det skulle prøves, vel vidende at jeg som 45-årig er alt for gammel, og at vores musik ikke egner sig til Crazy Daisy i Haderslev klokken 3 fredag nat.

- Vi var nødt til at få de kilometer i benene og prøve at spille sammen i nogle mærkelige situationer. Så vi var satme ikke heldige der, og jeg må indrømme, at jeg syntes, det var synd for os, siger Simon Kvamm.

Da bandet i januar løftede sløret for dets eksistens og udkom med ep'en "Folk skal bare holde deres kæft", var planen ellers klar: Det er på sommerens festivaler, de skal vise, hvad de er lavet af.

Af den årsag har Simon Kvamm og bandets øvrige medlemmer, Morten Gorm og Árni Bergmann, heller ikke som mange andre bands benyttet chancen for at afholde en stribe af virtuelle koncerter under coronakrisen.

- Når man er et nyt band, giver det ikke mening at vise sig i undtagelsestilstand, når ingen har set, hvordan det ville se ud under almindelige omstændigheder, siger Simon Kvamm.

I stedet har bandet brugt coronapausen kreativt.

- Den kalender, jeg havde siddet og renset ud i, havde jeg ret hurtigt et behov for at fylde noget i, så vi besluttede at gå i studiet i stedet og lave ny musik.

- Det album, vi ville have lavet til vinter, gik vi i gang med der i stedet, fortæller Simon Kvamm, der dog stadig ærgrer sig over, at bandet ikke "kommer på græs" i år.

Derfor var han heller ikke sen til at springe til, da TV2 spurgte, om han ville være medvært på programmet "Hele Danmarks Festival", der sendes lørdag aften.

Ud over - sammen med Rasmus Bjerg - at undersøge hvad det er, der gør Danmarks største festival så særlig, fik han nemlig også muligheden for at spille sammen med Hugorm på den berømte dyrskueplads.

Dog var det i en lidt mere afdæmpet version og med langt et mindre publikum, bandet gik på scenen, da optagelserne til programmet skulle i kassen.

- Det var syret at stå der på pladsen. Der var noget trist over det, men samtidig var det også håbefuldt at lave et program fra den plet, for vi var alle sammen enige om, at vi elsker det, der plejer at ske der. Og det skal ske igen.

- Det er jo ikke et farvel til noget, men noget, vi savner og glæder os til, vi kan gøre igen. Og den energi var det fyldt med, forklarer Simon Kvamm.

"Hele Danmarks Festival" sendes på TV2 lørdag aften klokken 19.55.

  • Lasse Lagoni
    Simon Kvamm spiller på Roskilde Festival i programmet "Hele Danmarks Festival), der bliver sendt på TV2. I "Hele Danmarks festival" er Simon Kvamm medvært, når han sammen med Rasmus Bjerg giver danskerne en lille bid af festival i en sommer, hvor mange store arrangementer er aflyst. Foto: TV2/Lasse Lagoni/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster