Annonce
Bolig og livsstil

Superstjerne sviner Grammy-uddelingen: Har ikke brug for deres priser

Drake har gennem sin karriere været nomineret til 42 Grammy-priser, men kun vundet fire. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Hiphopstjernen Drake brugte sin takketale ved Grammy Awards på at fortælle, hvor ligegyldig prisen er.

Natten til mandag modtog den canadiske hiphop- og popstjerne Drake en Grammy for bedste rapsang for nummeret "Gods Plan", der var den mest streamede sang på Spotify i 2018 og lå på toppen af Billboard-hitlisten 11 uger i træk.

Men i stedet for at takke Grammy-komitéen for den fine pris, brugte han sin tid ved mikrofonen til at forklare, hvor lille en værdi Grammy Awards efterhånden har ifølge ham.

Det fik han lov til i knap 60 sekunder, inden mikrofonen blev slukket.

- Til alle børn derude, der ser det her, og alle mine kolleger, der laver musik fra deres hjerter, vil jeg fortælle jer det her: Vi spiller i en holdningsbaseret sport. Ikke en faktuel sport.

- Det her er ikke NBA (basketligaen i USA, red.), hvor man i slutningen af året kan løfte trofæet, fordi man tog den rette beslutning eller vandt kampen, sagde Drake.

Ud over at lægge vægt på at musiksmag er subjektiv, forklarede han også, at Grammy-komitéen ikke nødvendigvis er de bedste til at forholde sig til hiphopmusikken.

- Pointen er, at du allerede har vundet, hvis der er folk, der synger dine sange ord for ord. Hvis du er en helt i din hjemby. Hvis der er almindelige folk med almindelige job, der går ud i regnen og sneen og bruger deres hårdttjente penge på at komme til dine shows, så har du ikke brug for den her pris. Så har du allerede vundet, sagde han til et måbende publikum.

Efterfølgende holdte han en kort pause, inden han igen ville tale ind i mikrofonen, der dog hurtigt var blevet slukket.

Drake havde afvist at optræde til selve showet.

Det samme havde Childish Gambino, der vandt prisen for årets sang med nummeret "This Is America". Det var første gang i Grammy-uddelingens historie, at en hiphopsang vandt den pris.

De to stjerners afvisning kommer i kølvandet på prisuddelingens faldende popularitet gennem de seneste år. Seertallene faldt sidste år med 24 procent ifølge Forbes.

Ved Grammy Awards sidste år vandt blot én kvinde en pris under showets liveudsendelse. Det fik formanden for Grammy Awards Neil Portnow til at erklære, at kvinderne måtte stramme op.

Det gav ham en del kritik, og i år var der da også betydeligt flere kvindelige vindere. Herunder countrysangerinden Kacey Musgraves, der med sit album "Golden Hour" vandt prisen for årets album foran blandt andre Drake.

  • Drake har gennem sin karriere været nomineret til 42 Grammy-priser, men kun vundet fire. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt