Annonce
Bolig og livsstil

Tivoli vil opfylde ung kvindes stjernedrøm

Her skuespillerne bag musicalen "Hairspray", der får premiere i Tivolis koncertsal i marts. Der mangler kun én kvinde i rollen som Tracy, og derfor afholdes der nu audition. Foto: free/Pressefoto

Tivoli giver nu én ung kvinde muligheden for at udleve sin stjernedrøm. Der afholdes nemlig audition til musicalen "Hairspray".

Den buttede teenager Tracy fra den berømte musical "Hairspray" får opfyldt sin største drøm - nemlig at stå på scenen med sit helt store idol.

Nu får én heldig dansk pige den samme mulighed. Tivoli leder nemlig efter den helt rigtige pige til at spille hovedrollen som den buttede teenager Tracy i musicalen "Hairspray", der får premiere næste år.

- Vi har valgt at holde en åben audition, fordi vi gerne vil gøre drømmen til virkelighed for den helt rigtige Tracy - en usleben diamant med et stort hjerte, der kan folde sig ud som stjerne. Der findes en masse uopdaget talent derude, og vi glæder os rigtig meget til at møde vores Tracy, siger Nikolaj Koppel, underdirektør i tivoli, i en pressemeddelelse.

Den heldige, kommende skuespillerinde skal spille sammen med et stjernespækket hold, hvor blandt andet Silas Holst, Julie Zangenberg, Martin Brygmann og Lene Nyström er at finde på rollelisten. Silas Holst står desuden i spidsen for auditionen.

- Tracy er en type, som skiller sig ud på alle måder. Hun ser anderledes ud end de piger, hun beundrer i tv, men samtidig har hun også en stærk tro på, at hun passer ind. Vi leder efter en Tracy, der har energiniveauet til at bære en hel forestilling, og så er vi andre rundt om til at hjælpe hende så godt som muligt, siger han.

Silas Holst kan også nikke genkendende til det med at skille sig ud og derfor miste troen på sig selv.

- Jeg kan selv genkende det, at man har en drøm om noget, men at man også tænker, at man måske ikke klarer den, fordi man skiller sig ud. Jeg er stadig ved at eksplodere af nerver hver aften, inden jeg går på scenen, fordi der sidder en 12-årig knægt inde i hovedet og siger: "jeg kan ikke". Hver aften er en kamp for at overbevise ham om, at jeg godt kan, siger han.

Hvis du har drømme om at spille med på en stjernespækket scene, afholdes der audition til rollen den 29. september, og auditionjuryen leder efter en kvinde mellem 15 og 30 år, der kan både danse, synge og spille skuespil.

"Hairspray" spiller fra den 10. marts næste år i Tivolis koncertsal, og i maj får den også premiere i Jyske Bank Boxen.

  • Her skuespillerne bag musicalen "Hairspray", der får premiere i Tivolis koncertsal i marts. Der mangler kun én kvinde i rollen som Tracy, og derfor afholdes der nu audition. Foto: free/Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning