Annonce
Bolig og livsstil

Tjek din økonomi: Sådan polstrer du dig til krisetider

I slutningen af marts havde 170.000 danskere meldt sig ledige. Det er en stigning på knap 40.000 siden 9. marts, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. (Arkivfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Flere danskere er allerede ramt på pengepungen under coronakrisen, og endnu flere kan blive det. Så brug anledningen til at sikre din økonomi.

Coronakrisen har skabt økonomisk bølgegang i hele verden, og det påvirker også danskernes privatøkonomi.

Flere har meldt sig ledige, og Nationalbanken har spået en stor økonomisk nedgang i kølvandet på pandemien.

- Coronakrisen er kommet som en tyv om natten. Men alt andet lige viser det vigtigheden af at gå sin økonomi igennem, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Det betyder ikke, at du skal begynde at sy pengene ind i madrassen. Men en krise er altid en god anledning til at få trykprøvet, hvad din private økonomi kan bære.

Start med at kigge på hustandens indtægter, råder Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Det kan være, at en i husstanden har et udsat service- eller sæsonbetonet job. Hvordan er I stillet, hvis vedkommende mister jobbet?

-A-kassen giver sjældent en fuldstændig lønkompensation. Så få flest mulige konkrete tal på, hvad det vil betyde for jeres økonomi, at en i husstanden kommer på dagpenge, siger Brian Friis Helmer.

Kig også på familiens lån - både realkredit-, bank-, forbrugs- og billån.

Hvis I har lån med variabel rente, hvad vil en rentestigning så betyde for jeres månedlige udgifter og rådighedsbeløb?

- Og hvis man allerede nu har ondt i maven over sine lån, må man kigge på, om noget skal ændres. Hvis man derimod har god luft i økonomien, giver det måske ikke anledning til at gøre yderligere, siger Brian Friis Helmer.

Husk også at være djævelens advokat overfor din egen økonomi. Nogle fejlvurderer nemlig, hvor få penge de kan leve for, eller hvad deres faste udgifter løber op i.

- Og man skal huske, at ens skattefradrag på lån også vil ændre sig, hvis renten gør, siger Brian Friis Helmer.

Step tre er at kigge på udgifter, som let kan skæres. Pointen er ikke, at I skal gøre det nu. Men det kan give ro i maven, at I på forhånd har en plan.

- Man får visheden for, at man ikke skal ud og brandsælge bilen og huset, men at man kan dreje på nogle andre knapper først. Den øvelse er især god, hvis man er bekymret anlagt, siger Brian Friis Helmer.

Sørg for at have en solid økonomisk buffer. Både Arbejdernes Landsbank og Forbrugerrådet Tænk råder til, at du altid har nettobeløbet fra to-tre månedslønninger stående i frie midler.

Lav også en risikovurdering. Krisen har allerede nu vist, at nogle grupper er mere udsatte.

- Nogle har måttet realisere deres kapitalpension, mens aktierne var i nul, og selvstændige er blevet ramt dobbelt, hvis de både har tabt på investeringer og måttet lukke butikken, siger Morten Bruun Pedersen.

Så opbyg en opsparing, som I har stående på en indlånskonto - også selv om de måske står til negativ rente.

- Det er langt dyrere, hvis man kommer i bekneb og skal låne pengene andre steder, siger Morten Bruun Pedersen.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Det betyder de røde tal for din pension
    I slutningen af marts havde 170.000 danskere meldt sig ledige. Det er en stigning på knap 40.000 siden 9. marts, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. (Arkivfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster