Annonce
Bolig og livsstil

Vis din dobbelthage og undgå spændingshovedpine

Lider du også af spændingshovedpine? Den kan blive mildere med få øvelser. Foto: Free/Colourbox

Spændingshovedpinen dunker løs hos en hel del danskere, men du behøver ikke altid behandling fra en professionel for at mindske smerten.

Den kommer snigende i løbet af dagen som en ond ånd, der strammer om din nakke og dine skuldre. Den efterlader smertestik, der langsomt bevæger sig fra baghovedet og helt frem til øjnene.

Rigtig mange danskere lider af spændingshovedpine, der ofte kommer, når du mindst har tid til det. Og ifølge formanden for Migræne og Hovedpineforeningen, Hanne Johannsen, kan hovedpinen komme af mange grunde.

- Hvis du sover med en forkert hovedpude, har kæbespændinger, skærer tænder om natten eller bider forkert sammen, så kan det ende i en spændingshovedpine, siger hun.

Hovedpinen kommer altså ikke kun, fordi du sidder forkert foran computeren. Omend det er en af de helt store årsager.

Derfor er det primære råd fra kiropraktor ved Kiropraktisk Klinik i Kolding Christian Stamer, at du skal rette dig op eller "bære dig højt", som han kalder det.

- Hvis man bærer hele verden på sine skuldre og hele tiden trækker på dem, så er det en god idé at rette sin holdning, så man i stedet bærer skuldrene nede i baglommerne, siger han.

Fortsætter hovedpinen, efter du har rettet dig op og drukket et glas vand, så bør du prøve med den øvelse, som Christian Stamer kalder for "dobbelthageøvelsen".

- Træk nakken helt tilbage, så du får en dobbelthage. Du skal ikke trække hagen ned, men lige tilbage, forklarer Christian Stamer.

Når du laver denne øvelse, så prøv at få dine ører til at være på linje med dine skuldre. Det er en rigtig god afveksling fra at sidde foroverbøjet over en bog, en computerskærm eller et strikketøj.

Hanne Johannsen anbefaler også motion til at forbedre spændingshovedpinen.

- Dyrk pilates eller yoga, gå nogle ture, bevæg dine arme og ben godt, anbefaler hun.

Det er dog vigtigt at understrege, at migræne kun bliver forværret af motion, så du skal være sikker på, at du ikke har migræne, før du tager løbeskoene på.

Christian Stamer mener også, at bevægelse er den bedste løsning på spændingshovedpine.

Derfor bør du i løbet af dagen lave "tandbørstning for rygsøjlen". Her skal du kigge lige op, så lige ned, lægge dit øre til den ene skulder, så det andet øre til den anden skulder, og til sidst skal du kigge fra side til side.

Et andet godt råd er, at du i stedet for blot at bevæge hovedet, når du skal se ting, så bør du bevæge hele kroppen. Så du også bruger ryggen, når du skal kigge til venstre eller højre.

Der findes desværre uheldige mennesker, der ikke kan få hovedpinen til at forsvinde ved øvelser, og de bør søge læge, siger Hanne Johannsen.

På Dansk Hovedpinecenters hjemmeside kan du finde en såkaldt hovedpinedagbog, hvor du kan notere dine smerter.

Den anbefaler Hanne Johannsen. Så kan du give dagbogen til din læge, så lægen kan se, hvordan dine smerter har været, men du kan også selv bruge dagbogen til at holde øje med, hvornår og hvorfor din hovedpine kommer.

Fakta: Kiropraktorens trick

- Tag din pegefinger og søg i nakken under kanten af kraniet. Her kan du muligvis mærke en muskel i midtlinjen.

- En muskel føles blødere end en knogle. Mærk eventuelt forskellen ved først at røre ved dit kraveben, så du kan genkende følelsen af en knogle frem for en muskel.

- Når du finder musklen, så tryk på den i 10-20 sekunder. Det må gerne gøre ondt, for når du trykker på musklen, blokerer du for blodtilførslen.

- Når du giver slip, vil musklen kompensere for manglende ilt ved at strømme mere blod gennem musklen, og derved bliver musklen "vasket igennem" for eventuelle affaldsstoffer.

- Tryk aldrig på siden af nakken. Her sidder der nogle vigtige kar til hjernen. Du må trykke bagpå nakken og på skuldrene.

Kilde: Christian Stamer

  • Hovedpine
    Lider du også af spændingshovedpine? Den kan blive mildere med få øvelser. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Stoppet med tåregas i bilen

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud