Annonce
Bolig og livsstil

X Factor-Rasmus: Jeg har haft nedsmeltninger før liveshows

Rasmus Therkildsen er i semifinalen i "X Factor". Foto: Scanpix/Martin Sylvest

Den 28-årige tømrer prøver stadig at forstå, at han er god nok til at være en af de sidste i årets "X Factor".

Rasmus Therkildsen er strøget gennem "X Factors" liveshows og er nu kun et program fra at opnå en finaleplads.

Men selv om dommerne og seerne er vilde med ham, har det 28-årige sangtalent, der har sunget, siden han var helt lille, stadig svært ved at tro på, at han er god nok til at være kommet så langt.

Her fortæller han om sin passion for musikken:

Hvordan startede din interesse for sang?

- Den startede nærmest allerede, da jeg blev født, for der har altid været musik i hjemmet. Min far har spillet alle de instrumenter, man kan komme i tanke om. Der blev spillet bas, når der blev sunget fødselsdagssang for en. Jeg gik selv på Sankt Annæ (skole med fokus på sang og musik, red.), så jeg har spillet klaver og guitar. Men jeg har altid vidst, at det er min stemme, der skal bære mig.

- Det betød meget for mig at komme på Sankt Annæ. Jeg havde før gået på en anden skole i Husum, hvor miljøet var lidt slumkvarter og ret hårdt, og det følte jeg mig ikke hjemme i. Det var dejligt at møde andre, der også interesserede sig for musikken.

Hvornår opdagede du, at du var god til at synge?

- Det er nok mere andre, der har opdaget det. Jeg har aldrig selv set mig som en virkelig god sanger. Jeg vidste godt, at jeg kunne et eller andet, men det var først, da jeg begyndte at synge i Københavns Drengekor, og vi rejste rundt i verden for at optræde, at det gik op for mig, at jeg måske kunne noget særligt.

Hvad har været dit pinligste øjeblik på en scene?

- Jeg har ikke stået på så fandens mange scener. Til five chair challenge var jeg ved at falde på scenen, men det blev heldigvis klippet ud af programmet. Da jeg sang i drengekoret, var der mange, der besvimede, men det har jeg aldrig prøvet.

Hvilken dommer minder du mest om og hvorfor?

- Helt klart Remee. Vi har snakket meget om, hvordan vi er, og jeg kan mærke, at han er rigtig god til at læse mig. Han siger, han kan spejle sig i mig, og det er jeg helt vildt stolt af. Både musikalsk og menneskeligt er han den helt rigtige mentor for mig.

Hvilken tidligere deltager minder du mest om?

- Jeg er rigtig meget min egen. Remee har kaldt mig en Morten (X Factor-vinder fra sidste år, red.), der kan synge fra starten af, og det kan godt være, vi har nogle ting til fælles, men jeg er stadig min egen.

Hvad er din yndlingssang og hvorfor?

- I mine teenageår hørte jeg rigtig meget soundtracket til filmen "8 Mile" med Eminem. "Loose Yourself" og "Cleanin' Out My Closet" øvede jeg mig meget på.

- Senere har jeg hørt meget Michael Bublé og Rasmus Seebach, deres tekster giver enormt meget mening for mig. Jeg elsker musik og kan lide mange forskellige genrer, så det kan være svært at vælge ét nummer, jeg kunne høre resten af mit liv. Måske Bohemian Rhapsody. Det er en af de mest kreative sange, synes jeg.

Hvornår var du sidst på dybt vand?

- Det er jeg tit. Jeg har et par gange haft en nedsmeltning kort før vores liveshows, hvor jeg ryger helt ned i et hul og ikke aner, hvad jeg laver eller synes, at jeg er god nok til at være her. Men det giver mig også et boost, når jeg får det vendt til, at nu skal jeg bare ind og bevise, hvad jeg kan.

Hvem er du udenfor scenen?

- Jeg er omsorgsfuld og empatisk. Jeg kan godt lide, at folk omkring mig har det godt. Jeg kan også være fjollet og en tumpe. Jeg er mange ting og ikke kun "den følsomme tømrer", som jeg er blevet kendt for i "X Factor".

Hvad håber du at få ud af "X Factor"?

- Jeg vil rigtig gerne kunne leve af musikken. Jeg har aldrig tænkt, at "X Factor" skulle sikre mig en karriere, men det er et springbræt. Det gør, at folk har set mig, og de ved, hvordan jeg synger, og hvordan jeg er som menneske.

- Men uanset, om jeg ryger ud nu, eller jeg går hele vejen, så er jeg bare sindssygt glad for at have lært mig selv så godt at kende.

Semifinalen i "X Factor" finder sted fredag aften klokken 20.00.

  • X Factor 11, liveshow 5
    Rasmus Therkildsen er i semifinalen i "X Factor". Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik