Ingefærvej 15
DK-4840 Nørre Alslev
Mobil: +45 40 15 47 22
E-mail: aa-h-nielsen@post7.tele.dk
Der er altid mere end én mulighed!
NIELSEN CONSULTING
25. januar 2019
Læserbrev Folketidende
Vedr.: Banedanmark/Kirstineberg A/S
Kære Lars Hvidtfeldt,
Jeg har med stor interesse læst artiklerne i Folketidende den 24. Januar 2019.
Jeg er helt enig i dine synspunkter omkring domfældelsen. Det er ganske uretfærdigt. Det sker alt for ofte, at dommerne dømmer i strid med lovgivningen. De er åbenbart ikke sat i verden for at håndhæve den.
På den anden side er passende, at du nu kan så at sige smage din egen medicin. Her tænker jeg på sagen mellem Folketidende og Gunnar Mikkelsen omkring selskabslovgivningen, hvor dommerne heller ikke fulgte lovgivningen, men dømte efter eget skøn, vågne eller ej under processen. Dengang havde du lige den helt modsatte opfattelse af dommens udfald.
Men så er det da godt, du har en tryg og stor skulder at græde ud ved og klage din nød i form af Folketidende, hvor du jo er formand for bestyrelsen. Det er ikke alle beskåret at få den spalteplads på side 3 i landsdelens eneste avis.
Lad mig afsluttende konstatere, at begge domme er lige uretfærdig, men det kan man ikke bruge til noget.
Med venlig hilsen
Aage Nielsen
Civiløkonom