Annonce
Debat

Hvordan opfører vi os i krisetider.

Krisetider. Sparetider. Skolelukninger. Demonstrationer. Nedskæringer på børn-og ældre-områder. Sygehuslukninger. Sygeplejersker bliver fyret!! Private virksomheder lukker ned og medfører massefyringer rundt omkring i landet. 500 skoler skal lukkes på landsplan, ifølge regeringens nyeste forslag. Ja, alt dette og en masse flere ting, vi skal forholde os til. Naturkatastrofer og hungersnød ude i den store verden. Oversvømmelser. Menneskesmuglinger. Ja, vi kunne blive ved. Men nu vil jeg prøve at forholde mig til vores egen lille andedam, ( ja, undskyld udtrykket), hernede på Lolland og Falster, nærmere Guldborgsund Kommune. Nu har vi igennem de sidste par måneder været i en mere eller mindre undtagelsestilstand, vedrørende vore skoler og deres overlevelse. Og ved vi stadig ikke om, vore lokale og veldrevne landskoler får lov til at overleve.!!! Vi tør kun håbe, og arbejde videre på sagen, hvilket jeg ved, der også er nogle, der allerede gør. Mange gode indlæg vedrørende skoledebatten har fundet sin vej til Folketidende. Ja, vi er selv blevet hørt inde på Christiansborg i København. Og der har været et flot indslag på DR, TV-avisen i sidste uge om Krogløvskolen i Idestrup. Superflot. ( Kan ses på www.dr.update.dk) Nu er det så, at vi kan læse ud fra de sidste debatindlæg i Folketidende, at flere skolebestyrelsesformænd, har samlet sig "i vrede", over at der har været så meget fokus på landskoleproblematikken, at fokus på kvaliteten af folkeskolerne "helt er forsvundet". Jeg ved ikke, hvad man gjorde under krigen, eller skal vi kalde det krisetider. Men jeg tror, at man kom hinanden lidt mere ved, man havde måske også lidt mere omsorg for hinanden. Hjalp hinanden på en anden måde. Vi, i Danmark, ved slet ikke, hvor godt vi har det. Hvor priviligerede vi egentlig er. Vi er mere opsatte på, hvordan vi kan få udskiftet vores "gamle" Weber-grill, med den sidste nye. Hvornår vi kan få det seneste nye indenfor fjernsyn og mobil-telefoni, IPODs, og hvad det ellers hedder. Hvornår vi kan komme på vores næste charterrejse. Og sådan kunne jeg blive ved. Når det så drejer sig om vore børn og deres skolegang, er vi selvfølgelig forældre, der gerne vil vore børn det godt. Enten vi nu bor i en provinsby, som Nykøbing, eller lidt ude på landet. Inde i Nykøbing er der vel også gode, veldrevne skoler, med fagligt dygtige og engagerede lærere og ledere. Det er jeg da sikker på, at der også er. Men det er der altså også ude på de mindre skoler i Guldborgsund. Det viser CEPOS undersøgelser. Og jeg tror, at der bliver arbejdet en hel del i disse dage, da vi jo snart er ved at nå en deadline, d. 14.juni 2010, hvor skolerne skal se, om de har kunnet finde de 3% og lærerne skal melde tilbage, om de vil undervise 1 time mere, og tage denne time fra en af deres planlagte møde-timer. Nu er det så bare lige, at jeg kommer lidt i tvivl, om alle skoler arbejder hen imod dette samme mål. Nemlig at bevare vore lukningstruede skoler, og se om vi alle i løftet flok, kan være med til at skaffe disse besparelser, gøre denne ekstra indsats, at bl.a. undervise 1 time mere om ugen, uden at behøve at betragte sig som gidsler. Vil det mon være muligt, at vi hver især gav lidt af os selv, vores tid, investerede i en forældrebank, hvor vi kunne hjælpe/spare på vore skoler og sikre vore børn et godt skoleliv,(uden unødig transporttid). Der må kunne spares ved kreativ tænkning. Støt op om det sidste forslag, hvor vores børne- og undervisningsformand Janne Hansen og vores borgmester John Brædder lægger op til kraftcentre ude i de lokale områder, hvor de forslår, at vi ser på vore skoler " MED NYE ØJNE". Støt op om dette forslag. Det kan godt være, at pengene ikke kan skaffes lige på en gang. Der skal måske tænkes i "grønne" baner. Men tag dog og giv vore landskoler en chance, istedet for at lyde, som om, at det er byskolerne, der finansierer landskolerne. Det passer jo endda heller ikke, hvis I går ind og læser budgetter for 2007/8 og 2008/9. (Læs kommentar til indlæg her i lørdags 5/6). Mit ønske er, at vi som forældre, skolebestyrelser, ledere, embedsmænd og politikere, vil stå mere sammen. At vi sammen kan sikre vore børn en tryg og kvalitetssikret folkeskole, der er lige så bæredygtig, som en stor skole inde i København. Det kan da også tænkes, at vi i Guldborgsund, kunne blive en foregangskommune til, hvordan folkeskolerne stadig kan stå sig stærkt både på kvalitet, bæredygtighed, faglighed og ikke mindst samarbejde. Og så tror jeg, at vi sparer, lige så meget, som vi skulle spare på at lukke vore 6 dejlige, landskoler, som jo alle, hver især, sætter deres præg på vores kommune. Med håbet og ønsket om en blomstrende kommune i Guldborgsund. Med venlig hilsen Vibeke Andersen, sygeplejerske, Mor til 3 børn på Krogløvskolen, Vestergade 33, 4872 Idestrup.
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne