Annonce
Debat

Kære Byråd, Stem Kæmpemøllerne i Havet

Til Guldborgsund Byråd.

Høringssvar til Skørringe Energipark

Fra

Flemming Rasmussen

Nybyvej 49, 4863 Eskilstrup

Møllerne planlægges ca 1000 meter fra mit stuehus, 700 meter fra min vinmark og 500 meter fra der mine får foretrækker at føde sine lam. Eneste baggrundslyde er vinden i trætoppene. De fleste af døgnets lyse timer er jeg udenfor. I dag har jeg besøgt tilsvarende møller på mindestensvej ved Holeby, hvor baggrundslyde også er fraværende. Oplevelsen gør det klart at arbejdet på min farm aldrig bliver det samme, såfremt vindmøllerne kommer. Lyden er inerverende monoton, og nej, jeg ønsker ikke, at min krop og sjæl skal vænne sig til dette.

Det er heller ikke hvad naboerne fortæller. I Telefonsamtale d. 21 januar fortæller de at livet har ændret sig efter opstilling af møllerne. Tilmed fortæller den ene at hun bruger høreapparater, men at sengen ryster. Den anden fortæller, at hun slet ikke kan bruge sin terrasse mere. Min simple undersøgelse underbygges af talrige beretninger refereret i medierne. Se fx

https://ing.dk/artikel/saadan-lyder-de-irriterende-lavfrekvente-stoejkilder-173578

Hvis jeg er tvunget til at blive på min farm, fordi ingen vil købe den, er jeg nervøs for mit helbred. Den store danske undersøgelse i regi af kræftens bekæmpelse er ikke meget bevendt, fordi talmaterialet stammer fra før kæmpevindmøller blev opstillet. Tyske forskere har dog fundet klart bevis for at hjertet ikke tåler lavfrekvent vedvarende støj.

https://steigan.no/2018/10/31709/

Og i Wisconsin, USA har Byrådet i Greenbay forbudt kæmpevindmøller, pga helbredsmæssige gener som opstår op 10 km fra møllerne. https://www.michigancapitolconfidential.com/20690

Støjen er dog ikke min eneste anke. Se hvordan lyset inde i huset blinker, selv om man bor på landet, og ikke midt i et rødtlys kvarter. https://ing.dk/video/se-vindmollens-psykedeliske-diskotek-116838.

Selve synet af de snurrende energimaskiner kunne jeg nok bedre leve med såfremt jeg selv fik lidt igen, eller hvis fællesskabet stod for projektet. Men nej, kun en enkelt godsejer scorer hele kassen i pagt med bankerne og den magtfulde industri. Tilmed skal jeg leve med at strømprisen er højere, fordi fællesskabets skattekasse subsidierer alle kilowatt-timer som møllerne producerer. Jeg bliver fortalt at det er led i en grøn omstilling. Fint, men jeg har endnu til gode at se en oliebrønd eller et kulkraftværk blive lukket, fordi de er erstattet af såkaldt grøn energi. Det er i øvrigt ikke rimeligt at få uheldige borgere skal have sit liv vendt på hovedet, uden kompensation. Ingen af de borgere jeg snakkede med, har fået en krone i erstatning, selvom ejendomsværdien er faldet betragteligt. Mit gæt er at jeg mister en million i salgsværdi. Såfremt jeg havde belånt min ejendom maximalt, ville Totalkredit allerede have indfriet lånet.

Jeg forstår det godt, hvem vil købe en naturperle midt i et industrikvarter. Selvom jeg bor midt i skoven omgivet af vandhuller, er der forbavsende få myg og andre plager. Jeg tilskriver det en økologisk balance, hvor der fx er et fantastisk antal svaler, og andre fugle, men ikke mindst flagermus tager for sig af myg. I en simpel frekvensmåling af de flyvende pattedyr konstaterede min nabo syv forskellige arter, ud af de 15 som lever i Danmark. Dyrene orienterer sig ved ekkolokalisering og er selvfølgelig afhængig af forholdsvis stille omgivelser. Jeg frygter det kan være slut, idet vindmøllerne også afgiver højfrekvente lyde.

Vi ved at støjen fra vindmøller har forstyrret blandt andet mink, så jeg frygter selvfølgelig for mine dyr, men hvad med alle de vilde dyr? Jeg nægter at tro på, at de er upåvirkede, derfor regner jeg med at se færre rådyr og rovfugle.

I alt har jeg knoklet i over ti år for at renovere mit hus og plante træer, buske, vinstokke og anlægge køkkenhave. Som simpel bonde oplever jeg at ejendomsretten kun gælder for de virkelig store. Jeg er kraftigt provokeret af, at de tilmed bruger ufine metoder. Da endelig en forsker havde udviklet en metode til at måle støjen fra møllerne på en videnskabelig måde, blev han sørme fyret, efter pres fra vindmølleindustrien. http://www.forskeren.dk/bog-vindmoelleindustri-fyrede-aau-forsker/

https://www.berlingske.dk/samfund/korruption-en-by-i-rusland

Industrien vil hellere udregne hvilken støj møllerne afgiver. Det siger sig selv hvor let det så er at regne sig ned i decibel. Samme udregningsmetode har kræftens bekæmpelse brugt i den undersøgelse som flere politikere har sagt at de venter på.

Desværre frygter jeg at mange politikere, også i Guldborgsund byråd er påvirket af de store banker og folk med von i navnet. I min lille telefonundersøgelse, kom det frem at flere politikere blev truet på plads før den afgørende afstemning i Næstved kommune.

Jeg beder til at det ikke sker i Guldborgsund byråd. Hold fast i, at vindmøller skal ud på havet.

Med venlig hilsen

Flemming Rasmussen, 52 25 21 60

Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt