I år fylder Nakskov 750 år. Min gamle fødeby, hvor jeg er vokset op og taget min uddannelse frem til og med gymnasiet. 750 år er næsten svimlende alder, der vel bedst kan sættes i perspektiv af, at Nakskov kunne være gået i skole med både kompasset, raketten og brillerne, der alle er nogenlunde jævnaldrende. Men ligesom kompasset er vokset op og blevet en moderne GPS, raketten har sat mennesker på månen, og brillerne har fået både mørkt glas og overgang siden 1200-tallet, så er der også sket ting og sager med Nakskov.
Byen, der startede som en bebyggelse ved ’skoven på Nakken’, har været igennem en rivende udvikling og er – dengang som i dag – en drivkraft for hele sit område. Allerede i middelalderen udviklede byen sig til et centrum for handel med de nordtyske handelsbyer. Det gjorde tyske købmand til en fast del af gadebilledet, og fra Nakskov udskibede man korn, kød, huder og andre landbrugsprodukter fra hele Lolland. Man kan vel sige, at byen var nødvendig for Lolland – og at Lolland var nødvendig for Nakskov. Det har ikke ændret sig.
Og det har byens udsyn heller ikke. Ud over sine stærke handelsrelationer har Nakskov bidraget med store skikkelser til historien. Et af de mest berømte bysbørn blev født i 1852, var søn af en dagslejer og startede som faglært skibsbygger. Man rejste dog siden ud med skibet ”Mars” og endte som direktør. Det er selvfølgelig H.N. Andersen, grundlægger af ØK, det Østasiatiske Kompagni, der her er tale om. En mand, som rundet af Nakskov indtog verden og indskrev sig i Danmarkshistorien.
Det samme kan man sige om svømmestjernen Mette Jacobsen, der i sin lange karriere ikke kun har gjort Nakskov, men hele Danmark ære. 36 EM- og VM-medaljer og deltagelse ved fem olympiske lege er det de færreste, der kan prale med.
Men det er ikke kun mennesker, der har trådt deres barnesko i Nakskov, som fortæller noget om byen. Et bysbarn, som først senere i livet satte sin fod i Nakskov, men som bestemt også satte sit mærke på byen, var viceskoleinspektør Victor Cornelins. Hans liv startede i 1898 i Frederikssted på St. Croix – den ene af de tre Vestindiske øer – og han var efterkommer af slaver. Som 7-årig blev han sendt til Danmark med sin lillesøster for at blive vist frem i den vestindiske pavillon på koloniudstillingen i Tivoli. Men selvom Cornelins tid i Danmark startede i et bur i Tivoli, sluttede det lykkeligt i Nakskov, hvor han i 55 år tjente som lærer og siden viceskoleinspektør.
På den måde blev han og de andre kendte bysbørn levende eksempler på det, som vi fra Lolland og Nakskov altid har vidst: At byen både har udvikling og udsyn. For Nakskov overgiver sig aldrig.