Politireform

Jacob Trøst: Reform Af Jacob Trøst Fredag den 20. november 2009, 22:30 Politikredsreformen har fået mange drøje hug i sin korte levetid, og det har været svært at få øje på, hvordan reformen har gavnet politiet og i sidste ende befolkningen. Forklaringerne har været mange, og løbende evalueringer har forsøgt at rette op på befolkningens manglende tiltro til et bedre politi. Det kan undre, at man ikke har fået sat tal på, hvor mange nye arbejdsopgaver politiet har i dag, kontra for ti år siden - om ikke andet ville det give en forklaring på, hvorfor politiet ikke har tid til at opklare indbrud og fange spritbilister. Statistik er en taknemmelig størrelse, og både medier og politikere er flittige til at benytte sig af disse manipulerbare tal. Tag for eksempel antallet af spritbilister, der bliver fanget hvert år. Er det et udtryk for, at folk bliver bedre eller dårligere til at lade bilen stå? Eller er det et udtryk for, at politiet nogle år afsætter flere ressourcer på netop at fange disse spritbilister? I reformens hellige navn er der blevet opfundet en del nye stillinger og arbejdsopgaver i politiet. Der har gennem de senere år været et stigende politisk krav til politiets evne til at analysere og dokumentere kriminalitet, selv om de fleste menige politifolk er enige om, at man ikke kan måle kriminalitet og bekæmpelse af samme i tal. Det kan ikke måles, om en patruljevogns tur gennem landsbyen forhindrer en indbrudstyv i at begå sit næste indbrud, eller om det får en bilist til at lette på speederen, så fodgængeren kommer helskindet over vejen. Når nu vi har de fine tal og analyser, må det være på sin plads at spørge, hvad vi skal bruge det til. Der er ikke operative politifolk til at følge op på, at en indbrudstyv er på færde i et bestemt område. Så snart patruljevognen kører ud, bliver den sendt til en fast opgave, for antallet af patruljevogne på gaden er sat til et absolut minimum. Det sker ikke sjældent, at man på vagtcentralen holder vejret, når den sidste ledige patrulje er brugt til en opgave, og blot én hastende opgave mere vil vælte hele læsset og give avisoverskrifter på grund af alt for lang udrykningstid eller manglende politi. Her er det fristende for en politiker straks at gribe bolden og kræve flere patruljer på gaden, men hvor skal de komme fra? Skal man tage politifolk fra de i forvejen hårdt belastede efterforskningsafdelinger, så deres sagsbunker kan vokse sig endnu større? Der er netop blevet bevilget 100 ekstra mand om året til politiet. Det svarer næsten til, hvad man mangler i Nordjyllands Politi. Hvad med de øvrige 11 politikredse, der alle er i underskud af politifolk? År efter år oparbejder politiet en massiv overarbejdspukkel. År efter år bliver politifolk sendt hjem på afspadsering, fordi de har arbejdet for meget. Det, om noget andet, må være klokkeklart bevis for, at der er alt for få politifolk til de mange opgaver, der skal løses. Det kan undre i et land, der ligger blandt verdens ti rigeste, at man ikke kan afse penge til at forebygge og opklare forbrydelser. Med ovenstående i mende, så skal vi huske på, at vi står over for et Cop15 klimatopmøde, hvor der er meldt ud, at borgerne kan forvente den service de plejer, selv om hovedparten af politifolkene forretter tjeneste i København. Forsikringsselskaberne meler nu ud, at der har aldrig været så mange indbrud, som der er nu, og der har aldrig været så mange uopklarede indbrud. Derfor imødeser konservative det initiativ, som snart vil blive lanceret i forhold til borgernes ret til servicering, når de har haft indbrud og ikke mindst dem, der begår disse indbrud. Linda Sommer Østervang 28 4930 Maribo