Udkantsdanmark. Vi smider guld på gaden.

Ja, så er vi næsten ved at være der. Det, som der i disse dage, er så meget oppe i medierne. Talen om udkantsdanmark. Før hed det vist provinsen. Nu har vi omdøbt disse områder til udkantsdanmark. Hvilken trist betegnelse. Som om vi bor helt derude, udenfor lands lov og ret. Jeg er så rystet, og dybt chokeret, at jeg snart ikke kan finde ord for, hvad jeg egentlig mener om alt dette. Det, der bekymrer mig mest og det, som jeg kan læse i alle de andre debatindlæg, er, at vi er bekymrede for vore børn. Vore børns velvære og trivsel. Ordet velvære er vel snart også et "fy"-ord, for hvorfor ha´det godt, når man kan ha´det skidt. Hurra, hurra, for lille Danmark. Engang et land, som vi kunne være stolte af, men efterhånden, har jeg snart svært ved at finde en glad grimasse, der kan passe. ( Overvejer snart kraftigt at blive "Klumme"-skriver på et eller andet stort dagblad inde i København), og fortælle alle de dejlige historier, om at der er så dejligt på landet, eller rettere VAR så dejligt på landet. For nu har man jo tænkt sig, at lukke de gode landskoler. Så små-børns-familier får trange kår, når der skal bruges al den tid på transport. Tilflyttere med børn, bliver der nok heller ikke så mange af. Men det tænker man vel ikke på, i administrationen og i udvalgene. Gode veldrevne landskoler, der hver især har deres eget varemærke. En ting, der snart hører til sjældenhederne, da hele vores samfund jo efterhånden bygger mere og mere på ensretning, effektivisering og farveløshed. Farveløshed. Ja, det er jo netop det, vi bliver. Alting skal gøres på den samme måde, og helst gerne hurtigt og effektivt. Skidt pyt med, at det enkelte individ, her vores børn, bliver skubbet mere og mere i baggrunden til fordel for gruppen. Tænk sig, man har virkelig foreslået, at lukke 4-6 skoler i land-områder, som alle er i trivsel. Veldrevne skoler. Fagligt kompetente lærere, glade og trygge børn. Børn, der kan cykle til og fra skole, skal nu til at vælge skolebussen. Gode klasser, hvor klassekammerater i det næste års tid vil gå en usikker tid imøde med delte klasser, hvis de her forslag bliver endeligt besluttet. Ja, vi er jo stadig forældre, der følger med i denne debat, selvom vi idag nok mere end nogensinde føler, at vi er blevet "prikket" i ryggen med det, der næsten kunne minde om en fyre-seddel. KASSERET, DUER IKKE , over de 2 nye forslag, der er blevet lagt frem idag. Det er jo VORE BØRN, det vil gå ud over. Gad vide, om de andre skoler så bare vil læne sig tilbage og vente. Der skal jo være demonstration inde i Nykøbing på ONSDAG d.12.maj kl. 16.30 på torvet. Gad vide, om vi bliver en lille skare, eller en stor flok. Jeg håber på det sidste. Jeg er sygeplejerske af profession, bor i Idestrup, har 3 børn på Krogløvskolen. Flyttede hertil fra København for 6 år siden. Glædede mig over, at bo i en lille by, som Idestrup, med børnehave, skole, etc. Vi valgte byen netop pga skole og børnehave! Nu sidder jeg her og undrer mig. Ja, undrer mig over, at man vælger at smide guld på gaden. For det er jo det, vor kommune er ved at gøre, hvis de vælger at acceptere de forslag, der er kommet. Jeg havde sådan håbet og glædet mig til en god nyhed idag, mandag d. 10/5. En noget skæbnesvanger dag for mange af os familier, der gerne vil, at vore skoler skal bestå. Vi er nok flere, der har siddet ude og bidraget med alternative forslag, der nu blot bliver gjort til skamme. Flot mudderkastning. Alternative forslag, fra forældre, der blot har ønsket at bidrage med konstruktive forslag til besparelser, i håb om at redde deres barns skole. Men nej, så bliver vi skudt i skoene, at tallene ikke stemmer, og pengene bliver taget fra den forkerte kasse. Så er det, at jeg ikke lige kan undlade at komme med en side-bemærkning. For hvem er det egentlig i virkeligheden, der har brugt af den forkerte kasse i de forløbne år. Brugt af de forkerte kasser, således, at det nu er VORE BØRN, der skal betale regningen. Hvor ville jeg ønske, at vore embedsmænd, udvalg og politikere, ville have mandsmod nok til at indse, at uden vore landskoler, kommer Guldborgsund, jo bare til at ligne, endnu en kedelig provinsby på landkortet. Sæt dog noget kulør på vores kommune, istedet for at bukke og skrabe, for de elendige forslag om lukning af vore skoler. Vær dog med til at gør vore landsby-samfund attraktive. I SMIDER GULD PÅ GADEN. TÆNK PÅ DET.