Annonce
Erhverv

Aktivt ejerskab skal sikre ATP langsigtet gevinst i lufthavn

Med ATP's opkøb i Københavns Lufthavn er lufthavnen delvist kommet på danske pensionsopspareres hænder. Foto: Free/Ernst Tobisch Cph/arkiv

ATP har købt andel af Københavns Lufthavne. Det skal komme danske pensionsopsparere til gode på lang sigt.

Med den danske pensionsgigant ATP's indtog i Københavns Lufthavn får lufthavnen en ny ejer, der kommer til at blande sig i både drift og strategi.

Det skal sikre, at ATP's opkøb af cirka 27 procent af lufthavnen kommer de danske pensionsopsparere i ATP til gode, siger ATP's direktør, Christian Hyldahl.

- Vi kommer til at være aktive ejere. Det er der en tradition for med investeringer i infrastruktur og blandt ejerne af Københavns Lufthavn.

- Så vi vil gøre, hvad vi kan for at sikre, at lufthavnen bliver drevet ud fra nogle langsigtede perspektiver og rammer, siger han.

Aktivt ejerskab er ifølge ATP for eksempel løbende dialog med ledelsen i de selskaber, ATP har aktier i, og ved at deltage aktivt i og stemme ved generalforsamlinger.

ATP køber den australske kapitalfond Macquaries andel af Københavns Lufthavne, som er selskabet bag lufthavnene i Kastrup og Roskilde.

Macquarie ejede sammen med en canadisk pensionskasse, OTPP, 57,7 procent af Københavns Lufthavne. OTPP fortsætter som ejer sammen med ATP.

- Infrastruktur er en meget langsigtet investering og vil passe godt til vores langsigtede forpligtelser, siger Christian Hyldahl.

Den danske stat ejer 39,2 procent af lufthavnen. ATP's direktør vil ikke afsløre, om pensionsgiganten har været i dialog med staten om købet.

- Men det er klart, at vi er løbende i kontakt med staten om mange ting. Også lovgivning om infrastruktur. Regeringen er kommet med et udspil til en justering af reguleringen af lufthavnen, så det har vi haft en interesse i at få en god forståelse for, siger han.

Regeringen har i forbindelse med en ny luftfartsstrategi meldt ud, at den vil mindske de takster, som flyselskaber skal betale til lufthavnen.

Det vil formentligt betyde billigere billetter for passagerne, men ifølge lufthavnens ledelse koste dyrt. Det har dog ikke afskrækket ATP.

- Vi tog beslutningen om købet, også fordi vi har stor tiltro til, at politikerne kan skabe gode stabile rammer for at drive lufthavnen fremover.

- Vi vil gerne sikre, at lufthavnen både kan sikre et godt afkast til vores medlemmer og samtidig bidrage til vækst og udvikling i det danske samfund.

Det vil også komme de rejsende til gode, mener Christian Hyldahl.

- Forhåbentlig kan de rejsende opleve en lufthavn, der vokser over tid og er en velfungerende lufthavn til glæde for os alle.

ATP er en tvungen pensionsopsparing for danske lønmodtagere og forvalter en formue på næsten 750 milliarder kroner.

ATP køber aktierne i lufthavnen for 9,8 milliarder danske kroner.

  • ccc
    Med ATP's opkøb i Københavns Lufthavn er lufthavnen delvist kommet på danske pensionsopspareres hænder. Foto: Free/Ernst Tobisch Cph/arkiv
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt