Annonce
Erhverv

Inflationen i USA falder: Men tempoet vækker bekymring

Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, må ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, føle sig som en lus mellem to negle forud for bankens rentemøde i næste uge. I weekenden krakkede Silicon Valley Bank og spredte uro i den finansielle sektor. Tirsdag har inflationstal vist, at inflationen aftager meget sagte. (Arkivfoto). Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Inflationen i USA fortsætter med at løje langsomt af. I februar var priserne seks procent højere end året før.

Inflationen er igen i februar aftaget en lille smule i USA.

Forbrugerpriserne var seks procent højere, end de var i februar sidste år. Det er et fald fra januar, hvor inflationen på årsbasis lød på 6,4 procent.

Det betyder også, at inflationen er aftaget løbende siden juni sidste år, hvor den toppede på 9,1 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvis man kigger lidt under overfladen, er der ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, også tegn på, at inflationen i USA er ved at blive svær at komme af med igen.

Nogle økonomer kan godt lide at se på inflationen fraregnet energi- og fødevarepriser, også kaldet kerneinflationen.

Energi- og fødevarepriser kan nogle gange svinge lidt mere og hurtigere end andre prisgrupper. Derfor kan kerneinflationen give et bedre indtryk af, hvor udbredt inflationen er i en økonomi.

I USA toppede kerneinflationen i september på 6,6 procent og er faldet med små skridt måned for måned siden da. Også fra januar til februar faldt den fra 5,6 procent til 5,5 procent på årsbasis.

Men det langsomme tempo må bekymre den amerikanske centralbank ifølge Søren Kristensen.

- Det er lidt bekymrende, og går man så et spadestik dybere og kigger alene på de seneste tre måneders udvikling i kerneinflationen, og hvad det kan blive til over et år, så går det fra bekymrende til ildevarslende, skriver han i en analyse.

De nye tal for inflationen i USA kommer forud for næste uges rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).

I weekenden oplevede den finansielle sektor i USA, at en bank i Californien, Silicon Valley Bank, kollapsede, og myndighederne måtte træde til og overtage banken.

Før weekenden havde de finansielle markeder forventet en rentestigning på næste uges rentemøde.

Men det rimer dårligt på en finansiel sektor, hvor nogen måske er bekymrede for, om de har penge nok, hvis kunderne pludselig i stor stil vil flytte deres penge.

- Der er derfor ikke noget at sige til, hvis Fed-chefen Jerome Powell føler sig lidt som en lus mellem to negle, lyder det fra Søren Kristensen.

- På den ene side står hensynet til inflationen, og på den anden side står hensynet til den finansielle stabilitet. Særligt de seneste dages begivenheder viser, at man med de allerede vedtagne pengepolitiske stramninger flirter med at sætte den pengepolitiske stabilitet over styr.

Udviklingen i de amerikanske renter kan ikke kun mærkes i USA. Udviklingen her kan ofte få en påvirkning på, hvordan eksempelvis de danske boligrenter udvikler sig.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Federal Reserve Chair Jerome Powell testifies at a hearing on Capitol Hill in Washington
    Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, må ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, føle sig som en lus mellem to negle forud for bankens rentemøde i næste uge. I weekenden krakkede Silicon Valley Bank og spredte uro i den finansielle sektor. Tirsdag har inflationstal vist, at inflationen aftager meget sagte. (Arkivfoto). Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik