Arbejdslivet er under permanent forandring, og mange kan ikke se meningen med ændringerne, siger eksperter.
Næsten tre ud af fire ansatte har inden for de seneste to år oplevet større forandringer eller reorganiseringer på deres arbejdspladser, viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2.
Det er et alt for voldsomt tal, slår formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, fast. Hun repræsenterer blandt andre skolelærere, sygeplejersker og bankfolk.
- Medlemmerne mister gejsten og lysten til at arbejde. De oplever, at der lige er implementeret en ny måde at arbejde på, og så skal man over til et nyt system. Der er en oplevelse af, at pendulet svinger frem og tilbage.
- Arbejdet bliver organiseret på en ny måde, men så efter et par år vender man tilbage til den gamle måde at arbejde på. Nogle trækker på smilebåndet, og andre bliver frygtelig trætte, siger hun til Politiken.
Arbejdslivforskeren Rasmus Willig fra Roskilde Universitet konstaterer, at arbejdslivet er under "permanent forandring", hvilket ikke er uproblematisk.
- Når så mange oplever større ændringer i deres organisation, er det over grænsen for, hvad der giver mening. Det ser ud til, at forandringerne i en række tilfælde er blevet et mål i sig selv i stedet for middel til at nå et mål, siger lektor Rasmus Willig til Politiken.
- Medarbejderne bliver ligeglade eller frustrerede over for ændringerne i organisationen, fordi de aldrig når at vænne sig til dem, før der er ny ændring på vej. Det er blevet til et tvangsforhold, at vi skal forandre i stedet for noget lystbetonet og frivilligt.
- Og når man ikke engagerer sig, har vi opskriften på et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Politibetjenten, skolelæreren og sygeplejersken må bruge kræfterne på at lære nye arbejdsgange at kende og udfylde skemaer i stedet for at arbejde med deres fag, siger Willig.
Netop den følelse af, at alting er under permanent forandring, og man ikke kan følge med, er temaet i psykologiprofessor Svend Brinkmanns nye bog "Stå fast".
- Man kan overkomme meget, hvis man kan se fornuften i det, men hvis medarbejderne ikke kan se rationalet bag, er den jo gal, siger Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet til Politiken.