Annonce
Erhverv

Antallet af sorte slagtere er faldet markant

Gårdbutikker og lokalt producerede fødevarer er blevet trendy for folk, der gerne vil have god og dyrevenlig kost. Men kød solgt fra mikrobesætninger i baghaven er underlagt samme strenge retningslinjer som store slagtervirksomheder. Det er både for at sikre fødevaresikkerheden og undgå konkurrencefordele. Billedet her stammer ikke fra et sort slagteri. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Fødevarestyrelsens Rejsehold har været på halvt så mange besøg hos sorte slagtere i 2018 i forhold til 2008.

Danmark har fået langt færre såkaldte sorte slagtere - fødevarevirksomheder, der ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen.

I hvert fald er er antallet af anmeldelser til Fødevarestyrelsen, som typisk udløser et kontrolbesøg fra styrelsens Rejsehold, faldet fra 77 i 2008 til 32 i 2018.

Det markante fald fremgår af en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

- Jeg tror, det skyldes en kombination af vores indsats og mediernes opmærksomhed på kontrolbesøg, som har gjort folk mere påpasselige, siger Rejseholdschef Michael Rosenmark.

Fra Rejseholdets side er man positive over udviklingen og glade for folks tip og anmeldelser, som man er dybt afhængig af.

Ifølge Rosenmark kan der være tale om en art dominoeffekt, hvor folk hører om en lukning af en sort slagter i deres område og så udviser mere sund skepsis.

Tilmed mener Rosenmark, at potentielle sorte slagtere tænker sig om en ekstra gang, grundet en frygt for at blive en overskrift i medierne.

I samme periode er udstedelsen af sanktioner faldet fra 52 til 19. Altså antallet af bøder, påbud, indskærpelser og lignende til slagtere, der har brudt loven.

Men tror man, at problemet med sorte slagtere og sundhedsfaren, de repræsenterer, er en saga blot, tager man fejl.

- Vi kommer stadig ud til steder, hvor man tror det er løgn. Steder, hvor der ligger selvdøde dyr og render mus og rotter rundt, siger Michael Rosenmark.

Og konsekvenserne ved at spise kød fra en sort slagter, hvor man altså ikke har nogen garanti for hygiejnen, datomærkning eller dyrets sundhed, kan være alvorlige - også, hvis det er gennemstegt.

- Vi ved, at gammelt kød har en øget risiko for bakterievækst. Det kan man måske koge og stege sig ud af. Men med bakterievækst øges risikoen samtidig for udvikling af toksiner, altså giftstoffer, siger Rosenmark.

Vil man være sikker på, at der er ordentlige forhold hos den lokale slagter eller gårdbutik, skal man kigge efter smileyrapporter, som skal hænge i virksomhedens indgang.

  • Fugleinfluenza Fugleinfluenza
    Gårdbutikker og lokalt producerede fødevarer er blevet trendy for folk, der gerne vil have god og dyrevenlig kost. Men kød solgt fra mikrobesætninger i baghaven er underlagt samme strenge retningslinjer som store slagtervirksomheder. Det er både for at sikre fødevaresikkerheden og undgå konkurrencefordele. Billedet her stammer ikke fra et sort slagteri. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt