Annonce
Erhverv

Schweizisk storbank køber Credit Suisse for 22 milliarder

Credit Suisses logo ses foran det schweiziske parlament i Bern. Ifølge Financial Times har UBS fordoblet sit bud på den kriseramte bank til godt to milliarder dollar. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Storbanken UBS overtager den kriseramte rival Credit Suisse for tre milliarder franc. De to banker fusionerer.

Den schweiziske storbank UBS opkøber sin rival Credit Suisse.

Det oplyser landets centralbank på et pressemøde søndag.

Prisen er tre milliarder franc, meddeler de to banker. Det svarer til 22,66 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

UBS' oprindelige bud lød på én milliard franc.

Forhandlinger om opkøbet har stået på i weekenden med det mål at have en aftale på plads, inden børserne åbner mandag morgen.

Credit Suisse har på det seneste været under pres, efter at bankkunder trak store pengebeløb ud af banken.

Schweiz' præsident, Alain Berset, betegner det på søndagens pressemøde som den bedst mulige løsning for at genoprette tilliden til det finansielle system.

Læs liveopdateringer hos Der Bund

Turbulensen omkring Credit Suisse "har været en kilde til bekymring i flere måneder", siger præsidenten.

UBS' overtagelse "genetablerer den tillid, der har manglet på de finansielle markeder for nylig", siger Berset ifølge nyhedsbureauet AFP.

Var Credit Suisse gået konkurs, kunne det have forårsaget "uoprettelig økonomisk uro", supplerer finansminister Karin Keller-Sutter.

Det schweiziske finanstilsyn, Finma, har godkendt UBS' opkøb af Credit Suisse.

UBS er landets største bank, mens Credit Suisse var den næststørste.

De to banker fusionerer nu, skriver Reuters. Det havde schweiziske myndigheder presset på for, men oprindeligt blev det afvist af begge banker.

Der er tale om den største bankfusion i Europa siden finanskrisen for 15 år siden, skriver nyhedsbureauet dpa.

Aftalen om opkøbet indebærer også, at Schweiz' centralbank stiller en likviditetsgaranti på 100 milliarder franc. Det svarer til 755 milliarder kroner.

- Med UBS' overtagelse af Credit Suisse er der fundet en løsning til at sikre finansiel stabilitet og beskytte den schweiziske økonomi i denne exceptionelle situation, meddeler centralbanken ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I Credit Suisses årsregnskab kom det tirsdag frem, at kunder i sidste kvartal havde hevet omkring 120 milliarder dollar, cirka 847 milliarder kroner, med sig ud.

Det fik i ugens løb den schweiziske centralbank til at stille 380 milliarder kroner til rådighed. Det skulle sikre, at banken har tilstrækkelig likviditet.

Den seneste uge har bankens aktie været på slingrekurs.

Fredag lukkede den i kurs 1,86.

UBS' købspris på tre milliarder franc svarer til en pris på 0,75 franc per aktie. Altså betydeligt under fredagens lukkekurs.

/ritzau/

  • Meeting on UBS and Credit Suisse at the Swiss Finance Department, in Bern
    Credit Suisses logo ses foran det schweiziske parlament i Bern. Ifølge Financial Times har UBS fordoblet sit bud på den kriseramte bank til godt to milliarder dollar. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer