Landmændenes gæld har længe været en tikkende bombe under banker, og nu eksploderer den, lyder det fra eksperter.
Landbrugets kæmpegæld har længe været en tikkende bombe under banker, kreditforeninger og dermed samfundet. Nu eksploderer bomben, skriver Ekstra Bladet. Regningen ender ifølge professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School hos den almindelige forbruger som dyrere banklån og endnu lavere renter til dem, der har penge på kontoen.
Til en begyndelse tvang Finanstilsynet i december bankerne og kreditforeningerne til ikke længere at overvurdere værdien af den landbrugsjord, der ligger til sikkerhed for deres udlån. Nu er Finanstilsynet så på rundrejse til bankerne for at tjekke, om deres udlån til landbruget stadig er tilstrækkeligt sikret i jordens værdi. Det har allerede medført, at Vestjysk Bank har bebudet nye tab på 550 millioner kroner, mens Spar Salling Sparekasse må øge sit forventede tab med 16,6 mio. kr., og Sparekassen Hobro med yderligere 60 mio. kr.
Kreditvurderingsbureauet Standard & Pours vurderede i 2011, at der vil komme en ny bølge af bankkrak, som vil ramme 15 danske banker og sparekasser.
- Det er den bølge, vi nu ser tage fart, siger Finn Østrup uden dog at ville sætte tal på antallet af bankkrak.
- Mange banker, også de store, står til store tab på deres udlån til landbruget. For samtidig med, at landmændenes kreditværdighed nu er faldet, fordi deres jord er mindre værd, tjener de stort set ingen penge.
Finn Østrup minder om, at landbrugets samlede gæld er på svimlende 350 milliarder kroner. Nogenlunde lige så meget som hele den finansielle sektors egenkapital, den de også skal bruge til at opfange alle andre tab. Selv om det naturligvis ikke er alle landmænd med gæld, der går neden om og hjem, bliver en nedsmeltning i landbruget for stor en mundfuld for bankerne og kreditforeningerne, fastslår professoren.
-Ritzau-
-
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
