Annonce
Erhverv

Borgerne i Gentofte har flest penge at spendere

Gentofte Rådhus. Foto: Søren Lorenzen/POLFOTO/arkiv

Danskerne fik i gennemsnit mere udbetalt. Samtidig voksede uligheden i indkomst, viser nye tal.

Borgerne i Gentofte har i gennemsnit 363.800 kroner at spendere, som de lyster, når de har betalt deres skat og andre udgifter til staten.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik for 2013, der også viser, at kommunens borgere har den højeste disponible indkomst i Danmark.

Vest for Storebælt er det borgerne i Skanderborg, der i gennemsnit har den højeste disponible indkomst på 229.900 kroner.

I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kroner efterfulgt af København med 198.100 kroner, Aalborg med 195.400 kroner og Odense med 192.900 kroner.

Indkomsten er lavest på øerne, hvor beboerne på Langeland havde den lavest disponible indkomst på 174.100 kroner, mens den var 178.600 kroner i gennemsnit på Lolland.

En gennemsnitlig disponibel indkomst på 209.700 kroner svarer til 17.500 kroner om måneden.

Den disponible indkomst er fra 2012 til 2013 vokset med 5600 kroner i årets priser, og årsagen til denne stigning er primært 2700 kroner højere indkomster og et fald på 1700 kroner i renteudgifter, oplyser Danmarks Statistik.

Samtidig viser tallene, at uligheden i indkomst voksede i 2013.

Den såkaldte ginikoefficient steg til 27,9 i 2013. Året før faldt den fra 27,7 til 27,4.

Ginikoefficienten er et mål for ulighed, hvor værdien er højere, jo større ulighed der er.

Hvis alle personer har samme indkomst, er ginikoefficienten 0. Har én person derimod al indkomsten, er den 100.

Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom voksede fra 7,0 pct. til 7,3 procent af befolkningen, oplyser Danmarks Statistik.

Ifølge tænketanken Cepos er en forklaring på den stigende ginikoefficient blandt andet stigende formueindkomst, herunder fra stigende aktiekurser. Herudover er der kommet flere studerende, der får SU, som er en af de laveste ydelser i Danmark.

- Desuden trækker regeringens førtidspensionsreform uligheden op. Også skattereformen vil trække uligheden op som følge af øget jobfradrag og højere topskattegrænse, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Men ifølge Cepos vil såvel skattereformen som førtidspensionsreformen øge beskæftigelsen.

- Ofte når der gennemføres reformer, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde, vil det trække uligheden op, siger Mads Lundby Hansen.

Gentofte Rådhus. Foto: Søren Lorenzen/POLFOTO/arkiv
  • Gentofte Rådhus. Foto: Søren Lorenzen/POLFOTO/arkiv
  • Gentofte Rådhus. Foto: Søren Lorenzen/POLFOTO/arkiv
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris