Annonce
Erhverv

Brændstofdirektør ser risiko for fortsat høje benzinpriser

Mandag ligger prisen på benzin på 15,79 kroner. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Brændstofdirektør i Circle K peger på, at vi skal til at vænne os til mere svingende energipriser fremover.

Et mindre udbud af olie, som følger af en saudiarabisk reduktion i olieproduktion, vil få betydning for prisen på benzin i den kommende tid.

Det vurderer Jesper Dan Holst Rasmussen, der er brændstofdirektør i Circle K.

- Benzinprisen er relativt høj lige nu, og det mindre udbud ser ud til at kunne påvirke prisen yderligere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag ligger prisen på benzin på 15,79 kroner.

- De næste par måneder kommer til at afhænge af, hvor længe Saudi-Arabien vælger at holde deres olieproduktion nede, siger han om benzinprisen.

Han uddyber, at Saudi-Arabien producerer omkring en million færre tønder olie om dagen lige nu. Det betyder, at udbuddet på markedet er mindre.

Efterspørgslen er dog stadig den samme, hvilket derfor medfører en prisstigning, lyder det.

Både Saudi-Arabien og Rusland meddelte i sidste uge, at de forlænger deres reduktioner i olieproduktionen, så de gælder året ud.

Oliepriserne steg markant efter udmeldingen.

Tiltagene fra Saudi-Arabien og Rusland kommer i kølvandet på flere oliereduktioner hos OPEC+. Den består af Organisationen for Olieeksporterende Lande samt deres allierede, heriblandt Rusland.

- En anden faktor, der underbygger en stigning i oliepriserne, er, at de i USA går fra at sælge olie til at skulle opbygge deres lagerkapacitet igen. Det kan puste prisen opad, siger Jesper Dan Holst Rasmussen.

Den globale økonomi er også en faktor, der vil kunne påvirke benzinpriserne, samt det globale olielager, som er lavt lige nu, tilføjer han.

- Vi skal vænne os til mere volatile energipriser fremover, hvor prisen går op og ned. Den kommer til at svinge mere end vi er vant til, fortæller han.

Det positive er dog, at tingene kommer til at balancere sig, lyder det.

- Selv om vi skar alt den russiske olie væk fra det europæiske marked, så er prisen alligevel kommet ned.

- Olien finder andre veje. Så køber vi mere olie fra Saudi-Arabien, og russerne sælger mere til Asien, så på den måde får man skubbet efterspørgsel og udbud rundt, siger Jesper Dan Holst Rasmussen.

/ritzau/

  • Prisen på benzin stiger
    Mandag ligger prisen på benzin på 15,79 kroner. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud