Annonce
Erhverv

C25-indekset er steget ni dage i træk for anden gang siden 2016

Vindmølleproducent Vestas har bidraget til at puste C25-aktieindekset i plus. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
For niende dag i træk er C25-indekset steget. Onsdag skyldes stigningen særligt Vestas' ordrer i USA.

Det danske aktieindeks, C25, er steget ni dage i træk. Det blev en realitet ved børs-lukningen onsdag.

Seneste og indtil videre eneste gang, indekset steg ni dage i træk siden skabelsen af C25-indekset i 2016, var i juli i år.

Onsdag steg C25 med 0,4 procent til 1811,36, hvilket er det højeste niveau siden august i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver MarketWire.

Særligt den danske vindmølleproducent Vestas har bidraget til at puste aktieindekset i plus.

Vestas-aktien steg onsdag med 4,5 procent til 210 kroner, og den fremgang bringer aktien i plus for året med 3,9 procent.

Det er et par store ordrer til Vestas over julen, som har sendt aktien op.

Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, forklarer onsdag til Ritzau, at det er den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA), som er skyld i den voldsomme ordreindgang.

IRA er en amerikansk støtteordning, som blandt andet gavner udbygningen af vindkraft.

- Det er den lovgivning, der har fået mange EU-politikere til at rive sig selv i håret, og som har ført til, at man nu også herhjemme taler åbent om statsstøtte til den grønne omstilling.

- Det kommer til at fortsætte, for de her støtteordninger er først lige sat i gang og kommer til at løbe i mange år. Derfor skal vi også forvente, at det amerikanske marked kommer til at betyde endnu mere for Vestas fremover.

Jacob Pedersen forventer ikke, at Vestas får problemer med at kunne følge med efterspørgslen i USA, selv om den allerede er vokset kraftigt.

C25-indekset omfatter de 25 mest omsatte, børsnoterede danske aktier på Københavns Fondsbørs.

Det består af 24 virksomheder. A.P. Møller-Mærsk har både en A- og B-aktie.

C25-indekset erstattede i 2016 C20-indekset, som dengang bestod af 20 aktier. C20-indekset blev lanceret i 1989.

Et aktieindeks er en samling af aktier, hvis fælles værdi udtrykkes i en værdi. Et indeks giver en indikation af, hvordan medlemmerne af indekset samlet udvikler sig.

/ritzau/

  • Illustration shows Vestas logo
    Vindmølleproducent Vestas har bidraget til at puste C25-aktieindekset i plus. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt