Annonce
Erhverv

C25-indekset er steget rekordmange dage i træk

C25-indekset lå efter børslukning torsdag 0,52 procent højere end dagen før. Det markerer tiende dag i træk, hvor indekset er steget. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
De mest handlede danske aktier fortsætter opad. Aldrig før har C25-indekset haft så mange grønne dage i træk.

Aktieindekset C25 kan torsdag fejre en ny rekord. Det er nemlig tiende dag i træk, at indekset ved børslukning er grønt, hvilket aldrig før er sket i indeksets levetid.

C25, der tæller de 25 mest handlede danske aktier, er steget med 0,52 procent til 1820,80.

Det er blandt andet medicinalgiganten Novo Nordisk og vindmølleproducenten Vestas, der er ansvarlige for de seneste dages kontinuerlige optur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vestas-aktien blev ved lukketid torsdag handlet til 215 kroner. Det er 2,4 procent højere end onsdag.

Det skyldes ikke mindst, at Vestas i den seneste tid har haft en regulær storm af ordrer, forklarer Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

Onsdag offentliggjorde Vestas, at virksomheden har landet sin største amerikanske ordre på landvindmøller nogensinde.

Igen torsdag var der nyt fra Vestas. Virksomheden har solgt en vindportefølje på 656 megawatt, skriver MarketWire.

Køberen er italienske PLT Energia.

Foruden Vestas og Novo Nordisk, hvis vækst blandt andet er drevet af det populære slankemiddel Wegovy, klarer Pandora-aktien sig også godt.

- Det er en af de aktier, som måske lever mere stille, men som også er med til at drive den her fremgang. Pandora nærmer sig at være blevet fordoblet i år, siger Per Hansen.

For mange af C25-aktiernes vedkommende er der dog fortsat lang vej op til de kurser, man så for nogle år tilbage.

Her nævner Per Hansen blandt andet GN Store Nord. Aktien ligger torsdag på en værdi, der er omkring 70 procent lavere end i midten af 2021.

Men alt andet lige er der optimistiske miner hos aktieinvestorer i både Danmark og udlandet, siger investeringsøkonomen.

Det er især drevet af udsigten til lavere renter.

Renterne ventes at falde næste år, i takt med at inflationen bliver lavere. Den amerikanske centralbank, Fed, har for eksempel tidligere i december meldt ud, at den forventer tre rentesænkelser i løbet af 2024.

/ritzau/

  • Sebastian Sørensen Firulovic
    C25-indekset lå efter børslukning torsdag 0,52 procent højere end dagen før. Det markerer tiende dag i træk, hvor indekset er steget. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik