Annonce
Erhverv

Putin indsætter ny ledelse i Carlsbergs russiske forretning

Der er blevet indsat en ny ledelse i Carlsbergs russiske forretning. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Vladimir Putin har underskrevet et dekret, der giver Rusland kontrol over Carlsbergs russiske forretning.

Bryggeriet Carlsberg har mistet al kontrol med sin russiske forretning, hvor der nu er blevet indsat en midlertidig ledelse.

Det bekræfter Carlsberg i en selskabsmeddelelse onsdag.

- Ændringen i ledelsen er foretaget uden Carlsberg Groups viden eller godkendelse, lyder det i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldingen kommer, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, søndag underskrev et dekret.

Dekretet betyder, at russiske myndigheder har taget kontrol over Carlsbergs russiske forretningsben, Baltika Breweries.

Søndag meddelte Carlsberg, at bryggeriet var opmærksom på dekretet, men at det endnu ikke havde fået nogen officiel bekræftelse fra de russiske myndigheder.

- Udmeldingen fra de russiske myndigheder i søndags er uventet. Vi er i gang med at undersøge vores muligheder og følger selvfølgelig udviklingen tæt, siger Tanja Frederiksen, kommunikationsdirektør i Carlsberg.

Tirsdag blev en gammel Carlsberg-kending, Taimuraz Bolloev, indsat som direktør i Baltika Breweries. Det skriver Financial Times, og Carlsberg har bekræftet det.

70-årige Bolloev var i 1990'erne direktør for samme forretningsben, inden han forlod stillingen i starten af 2000'erne.

Financial Times skriver videre, at Bolloev har en tæt relation til milliardærerne Jurij og Mikhail Kovaltjuk, der ifølge mediet er nogle af Putins nærmeste.

Brødrene er i øjeblikket underlagt vestlige sanktioner, skriver mediet videre.

Det er uvist, hvad indsættelsen af den nye ledelse kommer til at betyde for den igangværende drift af Baltika Breweries i Rusland, skriver Carlsberg onsdag.

Carlsberg er heller ikke sikker på, om det kommer til at få betydning for den salgsproces, der er i gang i øjeblikket, lyder det videre.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har Carlsberg forsøgt at finde en ny ejer af bryggeriet.

Efter 15 måneders søgen meddelte selskabet i juni, at en aftale var underskrevet.

I den forbindelse ønskede Carlsberg ikke at oplyse, hvem køberen var, fordi selskabet ville sikre, at "godkendelsesprocesserne forløb så smidigt som muligt".

I løbet af hele 2022 havde Carlsberg et overskud på driften i Rusland på 1,9 milliarder kroner. Året før tabte selskabet 300 millioner kroner på det russiske marked.

Carlsberg har dog tidligere oplyst til Ritzau, at overskuddet ikke kan tages ud af den russiske forretning, som situationen er i øjeblikket.

/ritzau/

  • File photo of Carlsberg''s company logo on a coaster in a bar in Riga
    Der er blevet indsat en ny ledelse i Carlsbergs russiske forretning. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt