Annonce
Erhverv

Danske Wood Wood taber millioner og lukker butikker

Det danske modebrand Wood Wood taber millioner. Derfor vil ledelsen lukke en del af selskabets butikker. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Underskuddet i selskabet bag Wood Wood vokser, viser regnskab for 2022. Derfor vil ledelsen nu lukke butikker.

2022 blev et dyrt år for det danske modeselskab Wood Wood.

Året har både været præget af faldende forbrug, ustabilitet og en forringelse af varebeholdningens værdi.

Når alt er gjort op, kommer selskabet ud af året med et underskud på 32 millioner kroner. Året før lød underskuddet på 2,7 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser årsregnskabet for Carrington, som er Wood Woods moderselskab.

I regnskabet skriver ledelsen, at den i foråret 2023 har besluttet at reducere detailfodaftrykket.

Med andre ord vil antallet af butikker blive skåret ned.

- Med beslutningen om at reducere koncernens detailfodaftryk er vi i en mindre sårbar position over for fremtidig negativ forbrugeradfærd, skriver ledelsen i regnskabet.

Mads Lunøe, bestyrelsesmedlem i og medejer af Wood Wood, har tidligere fortalt, at selskabet har tænkt sig at reducere antallet af butikker "betragteligt".

Det skrev Børsen onsdag i sidste uge.

- Vores udenlandske butikker har været vores kæphest, og de har ikke været sat op på en fornuftig måde, sagde Mads Lunøe til avisen.

Han bekræftede dog ikke, at det var de udenlandske butikker, der ville blive lukket.

På Wood Woods hjemmeside kan man nu finde to butikker i København, en i lufthavnen, en i London og en i Berlin. Derudover er der to afdelinger i Illum i København - en henvendt til kvinder og en henvendt til mænd.

Ifølge Børsen fremgik der tidligere en butik i Aarhus, to på Frederiksberg og en mere i Berlin.

Carrington har haft et samlet underskud på omkring 38,8 millioner kroner de seneste tre regnskabsår.

I årene mellem 2015 og 2019 lykkedes det ellers selskabet at tjene penge.

Underskuddet i 2022 er det største i selskabets historie.

I slutningen af juni skrev Euroman, at Wood Wood har ubetalte regninger til flere mindre danske brands.

Ifølge Wood Woods topchef, Kyrk Macmillan, skyldes det blandt andet en igangværende omstrukturering af virksomheden.

- Vi har helt sikkert lavet fejl som en del af den proces, og tingene er faldet imellem nogle stole. Det må jeg erkende, sagde han til Euroman i juni.

Omstruktureringen indebærer ud over butikslukninger en nedskæring af antallet af brands, som forhandles i Wood Woods butikker. Det går fra 120 til 20, skrev magasinet.

/ritzau/

  • DENMARK Clothing brand Wood Wood store Copenhagen
    Det danske modebrand Wood Wood taber millioner. Derfor vil ledelsen lukke en del af selskabets butikker. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt