Annonce
Erhverv

Danskes topchef: Forstår godt vi ikke er velkomne i Estland

Danske Bank accepterer lukning i Estland og afvikler samtidig deres aktiviteter i Letland, Litauen og Rusland, oplyser banken i selskabsmeddelelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nyheden om, at Danske Bank er smidt ud af Estland overrasker. Vreden mod banken overrasker ikke Banke Bank.

Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, har forståelse for, at banken ikke er velkommen i Estland oven på den enorme hvidvasksag, hvor milliarder flød næsten ukontrolleret gennem dens estiske filial.

Alligevel erklærer han sig overrasket over, at det estiske finanstilsyn tirsdag har givet banken otte måneder til at forlade landet og lukke ned for dets aktiviteter.

- Det er en overraskelse for os. Også at det sker på denne her måde. Men vi forstår godt, at vi ikke er særligt velkomne i Estland oven på denne her sag.

- Vi forstår vreden og den effekt, sagen har haft i Estland, siger Jesper Nielsen.

Det estiske finanstilsyn har smidt Danske Bank ud af landet, da det ikke har tillid til, at banken har rettet op på den kultur, der førte til den store hvidvasksag.

- (Vi red.) sender høfligt den besøgende bank hjem, fordi den som gæst ikke kun har opført sig uhøfligt, men også har ødelagt værdifulde ejendele tilhørende dens vært, skriver det estiske finanstilsyn ifølge erhvervsmediet Direkt.

Kort efter nyheden fortalte Danske Bank, at man lukker ned for aktiviteterne i Baltikum og Rusland. En beslutning, der ifølge Jesper Nielsen har været flere måneder undervejs, ikke mindst da man for længe siden skar voldsomt ned på forretningen.

- Beslutningen om at lukke lokal forretning ned efterlod en meget spinkel forretning med omkring 650 nordiske erhvervskunder.

- Og det er svært at se, hvordan vi nogensinde skulle få en forretning ud af det. Så det er en økonomisk og en risikovurdering, der ligger bag, siger Jesper Nielsen.

Den estiske exit er seneste udvikling i hvidvasksagen, der har domineret nært alt for Danske Bank siden Berlingske Business afdækkede de første historier i 2017.

Og der vil ifølge Jesper Nielsen gå lang tid, inden sagen er fortid.

- Vi brugte selv et år, 70 mand og 200 millioner kroner på at undersøge det. Så det er kompliceret stof.

- En lang række myndigheder undersøger sagen. De skal sætte sig ind i materialet. Og når det har gjort det, så kommer der en proces til efter det. Så vi kommer til at leve med denne her sag i en rum tid, siger Jesper Nielsen.

  • Danske Bank lukker også i Rusland, Letland og Litauen
    Danske Bank accepterer lukning i Estland og afvikler samtidig deres aktiviteter i Letland, Litauen og Rusland, oplyser banken i selskabsmeddelelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne