Annonce
Erhverv

Der bliver slået færre stillinger op - men antal er stadig højt

Antallet af nyopslåede stillinger faldt i andet kvartal. Det skyldes bland andet rentestigninger og høj inflation, forklarer økonom. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Antallet af nyopslåede stillinger faldt i andet kvartal. Niveauet er dog højere end før corona, viser tal.

Kigger man på antallet af nye jobopslag, er arbejdsmarkedet i Danmark ved at tabe farten.

I andet kvartal blev der slået godt 86.000 nye stillinger op. Det er knap fem procent færre end det foregående kvartal.

Sammenligner man med andet kvartal i 2022, er antallet af nyopslåede stillinger faldet med 18 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser tal fra Jobindsats, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det tyder på, at efterspørgslen på arbejdskraft er på vej ned.

Det forklarer Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Antallet af stillingsopslag ligger dog stadig ret højt. Det vidner om, at selv om arbejdsmarkedet er på vej ned i fart, er der stadig pæn efterspørgsel efter arbejdskraft, skriver han i en kommentar.

- Det er derfor ikke usandsynligt, at vi igen kan få nye rekorder i beskæftigelsen i den kommende tid, lyder det videre.

Mens der bliver slået færre nye stillinger op, er ledigheden i Danmark steget en smule.

En tidlig indikator fra Danmarks Statistik onsdag tyder på, at ledigheden steg med 700 personer i juni. Også de syv foregående måneder er ledigheden steget.

Nu er der ifølge indikatoren 83.700 ledige i Danmark. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8 procent.

I andet kvartal i 2019 blev der slået knap 70.000 nye stillinger op. Dermed er det nuværende niveau stadig højere end før corona.

Men rentestigninger og høj inflation har påvirket forbrugernes købekraft, påpeger Brian Friis Helmer. Og det går også ud over efterspørgslen på arbejdskraft.

- Modvinden er så småt ved at indhente arbejdsmarkedet, og vi forventer, at der venter en tid med lavere beskæftigelse, stigende ledighed og færre stillingsopslag, skriver han.

Inflationen i Danmark toppede i oktober 2022, hvor den lå på 10,1 procent. Det vil sige, at priserne var steget 10,1 procent over et år.

Siden sommeren 2022 har Danmarks Nationalbank hævet den ledende rente fra -0,60 procent til i dag at være 3,10 procent.

/ritzau/

  • Topdanmark
    Antallet af nyopslåede stillinger faldt i andet kvartal. Det skyldes bland andet rentestigninger og høj inflation, forklarer økonom. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer