DI råber vagt i gevær om LF-uddannelser

Uddannelse og arbejdskraft er noget af det, kommunerne på Lolland-Falster skal prioritere allerhøjest.

Sådan har meldingen fra landsdelens virksomheder været i de seneste års erhvervsklima-undersøgelser foretaget af Dansk Industri på Lolland-Falster.

- Det er afgørende for erhvervslivet på Lolland-Falster fortsat at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og det kræver velfungerende uddannelser bredt i hele landsdelen til at uddanne landsdelens unge til det lokale arbejdsmarked. For der bliver brug for alle - og flere til, lyder det fra Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster.

Alfa Laval i Nakskov er en af de virksomheder, der i høj grad er afhængig af at kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

Det slår administrerende direktør Stine Grønnemose fast. Hun er også bestyrelsesmedlem i DI Lolland-Falster og bestyrelsesmedlem i Nakskov Gymnasium og HF.

- På nuværende tidspunkt mangler virksomhederne generelt faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser. Derfor er det afgørende, at virksomhederne kan rekruttere medarbejdere udefra. Når vi gør det, så rekrutterer vi hele familier, hvor det er vigtigt for forældrene, at der er gode uddannelsestilbud til børnene tæt på, fortæller Stine Grønnemose, og peger på, at det i den sammenhæng skal være attraktivt at drive virksomhed på Lolland-Falster.

- Vi vil gerne have virksomheder til at etablere sig i landsdelen, men også for dem gælder det, at de ser på om de kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft i området, siger hun.

Derfor var det, ifølge Kim Frimann, en øjenåbner for DI Lolland-Falster, at Celf i Nakskov på grund af for få ansøgere ikke kunne oprette en hhx-klasse i 2018.

- Det er bekymrende og måske en tendens, der vil kunne sprede sig til andre uddannelser. Derfor har vi set på årsager og sammenhænge for at få et samlet billede af fremtidsmulighederne for at have et bredt uddannelsesudbud i hele landsdelen, fortæller han.

Og det er et dystert billede, der tegner sig.

Med et forventet fald på mere end 1.000 unge 15-19 årige - fra 5.616 i 2019 til 4.546 i 2030 - på Lolland-Falster frem mod 2030 (se faktaboks og grafik), så står landsdelen ifølge Kim Frimann og Stine Grønnemose med en stor uddannelsesmæssig udfordring.

- Samtidig kan vi se, at halvdelen af DI Lolland-Falsters beskæftigede er faglærte. En gruppe, som vi allerede i dag efterspørger. Halvdelen af dem er over 50 år, så indenfor en relativ kort årrække vil de forlade arbejdsmarkedet. Det vil efterlade et kæmpe behov for faglært arbejdskraft, konstaterer Stine Grønnemose.

Hun peger på, at der historisk har været fornuftige jobmuligheder for ufaglærte.

- Det vil der formentlig også være i de kommende 10 år med Femern Bælt byggeriet. Men flere virksomheder benytter sig i stigende grad af robotteknologi og automatisering, og det vil kræve faglærte medarbejdere. Jeg vil nødig have, at vi, når Femern Bælt tunnelen står færdig, står med en stor gruppe ufaglærte på Lolland-Falster, der vil have vanskeligt ved at opnå beskæftigelse, siger hun.

Begge forudser, at det samlede uddannelsesudbud bredt på Lolland-Falster - især på baggrund af de markant færre unge - vil komme under alvorligt pres.

- Den gængse måde at forholde sig til den udfordring på vil være at centralisere en række uddannelser i Nykøbing. Det vil dog betyde, at Maribo og Nakskov løbende vil blive udsultet uddannelsesmæssigt, forudser Kim Frimann.

- Og det vil være katastrofalt. Jeg tvivler på, at alle unge fra Vestlolland vil bruge en time hver vej til uddannelse i Nykøbing. På nuværende tidspunkt er det omkring 15 procent af de unge, der slet ikke får en ungdomsuddannelse. Jeg frygter, at det tal kan blive højere - og vi har jo netop brug for, at det tal bliver markant lavere, konstaterer Stine Grønnemose.

- Og det vil være katastrofalt for især Vestlolland, hvor vi har de største produktions- og industrivirksomheder i landsdelen. Men ungdomsuddannelser i Nakskov og i Maribo skal også understøtte lokalsamfundet generelt med andet faglært arbejdskraft som eksempelvis SOSU-assistenter, tilføjer Kim Frimann.

Han peger på, at de kommende år - set i lyset af de faldende ungdomsårgange - vil byde på fri kamp og konkurrence de lokale uddannelsesinstitutioner imellem, hvor nogle vil bukke under og uddannelser lukke ned.

- I mange sammenhænge er jeg tilhænger af den frie konkurrence. Men præcis på uddannelsesområdet skal der tænkes anderledes, fordi virksomhederne i bred forstand har brug for et bredt udbud af fagpersoner, slår han fast.

Der skal ifølge Kim Frimann og Stine Grønnemose tænkes ud af boksen og i at bryde grænser ned mellem ungdoms- og erhvervsuddannelserne på Lolland-Falster.

Derfor foreslår DI Lolland-Falster en nær fremtid, hvor alle ungdoms- og erhvervsuddannelser er samlet i én og samme organisation.

- Drømmen er, at den unge billedligt talt kun har én dør at gå ind af, når vedkommende skal videre fra folkeskolen. Gymnasier, EUD, FGU og SOSU kan alle være en del af det samme campus, som stadig tilbyder de relevante uddannelser i Nykøbing, Nakskov og Maribo, siger Kim Frimann og tilføjer, at det ikke nødvendigvis betyder, at alle typer af uddannelser skal udbydes i alle tre byer.

- De skal udbydes, der, hvor det giver mening. Det giver eksempelvis rigtig god mening at udbyde smedeuddannelsen i Nakskov, hvor der er stort behov for smede i virksomhederne på Vestlolland, siger han.

Stine Grønnemose peger også på, at én og samme organisation vil skabe et bedre læringsmiljø.

- Der vil kunne laves fælles holddeling på tværs af uddannelserne i fag, der er relevante på de forskellige uddannelser. Det skal også være attraktivt for lærerne, som vil kunne undervise i samme fag på flere forskellige typer af uddannelser og på forskellige matrikler, mener hun og tilføjer.

- I erhvervslivet ville vi se på, hvordan andre i samme branche gør. I denne sammenhæng bør vi på Lolland-Falster også se på og hente inspiration fra eksempelvis Campus Vejle og Campus Bornholm, hvor man har samlet en bred vifte af uddannelser, foreslår hun.

- Et attraktivt uddannelsesmiljø er en forudsætning for, at flere unge har lyst til at blive i området, tilføjer Kim Frimann.

Stine Grønnemose og Kim Frimann er bevidste om, at det, der her bliver foreslået, ikke er noget, der bliver klaret med et fingerknips.

- Der er behov for at alle relevante aktører - kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og folketingspolitikere - ser denne udfordring i helikopterperspektivet for hele Lolland-Falster samlet, lyder det fra Kim Frimann, og han opfordrer derfor til, at alle samarbejder om at skabe en fælles forståelse og vidensopbygning om udfordringerne i hele landsdelen.

- Vi er også klar over, at det kommer til at gøre ondt, og at der er nogle strukturer, der skal nedbrydes. Men vi bliver alle nødt til at forholde os til udfordringen, og at det kræver at bryde grænser ned. Hvis ikke vi gør det, så vil Nakskov og Maribo blive udsultet uddannelsesmæssigt, og det vil gå ud over muligheden for bosætning og tiltrækning af nye virksomheder, slår Stine Grønnemose fast.

Kim Frimann og Stine Grønnemose erkender, at de ikke ligger inde med en færdig og fiks plan, der kan føres ud i livet.

- Det er kompliceret og kræver, at mange aktører bliver enige. Så hvordan det konkret gøres bedst er der fagpersonale, der er klogere på end os. Det vigtigste for os er, at alle aktører sammen vil kunne arbejde mod målet om at sikre det bredest og bedst mulige uddannelsesudbud på hele Lolland-Falster i fremtiden, siger Stine Grønnemose.

- Derfor er der behov for workshops og andre fora, hvor alle aktører kan debattere og diskutere denne udfordring. Og det skal ske nu, slår DI-formanden fast.