Loven om kviklån, der blev vedtaget i 2020, har tilsyneladende haft held med at mindske unges gæld til kviklån og andre dyre forbrugslån.
Ifølge en analyse fra Finans Danmark, der er brancheorganisation for realkredit- og pengeinstitutterne, er der færre unge, der optager ny gæld andre steder end de klassiske kreditselskaber.
- Vi kan se, at siden 2020 har der været et betydeligt fald i antallet af unge, der optager dyre forbrugslån såsom kviklån eller køber på afbetaling i butikker, siger analysechef i Finans Danmark Christian Heebøll Hammer.
- Og så har vi i 2021 set et fald i antallet af nye låntagere.
- Der kan helt klart ses en sammenhæng med kviklånsloven fra 2020, der satte et loft over, hvor høje omkostninger, som måtte tages ved lån, og derfor de facto satte en stopper for de helt dyre forbrugslån i Danmark.
Loven sætter et loft over, hvor store årlige omkostninger, der må være ved et lån.
Renter og omkostninger må ifølge loven ikke overstige 35 procent i årlig rente og 100 procent i lånets løbetid.
En af de ting, der gør Christian Heebøll Hammer overbevist om, at loven har haft betydning, er, at der er færre unge, der optager ny gæld uden om de vanlige kreditselskaber såsom banker og realkreditinstitutter.
Ser man på gruppen mellem 18 år og 21 år, var der i 2020 13.000 unge, der for første gang optog et kviklån.
Året efter, hvor loven var trådt i kraft, var det tal faldet til 8000.
Samlet set skylder de unge også færre penge væk.
Ifølge Christian Heebøll Hammer er der også andre tal, der underbygger, at antallet af unge, der optager kviklån, faldt, efter loven trådte i kraft.
Det er blandt andet tal fra RKI-registret over dårlige betalere, han kigger på.
- Vi kan se i vores analyse af unge i RKI tilbage i 2021, at de områder, hvor rigtig mange unge havde gæld til de her kviklånsselskaber, inden kviklånsloven trådte i kraft i 2021, også er de områder, hvor vi ser de største fald af unge i RKI.
Analysen baserer sig på året før og efter, at kviklånsloven trådte i kraft. Det vil sige henholdsvis 2020 og 2021. Begge disse år var i høj grad præget af coronarestriktioner såsom nedlukninger og restriktioner på natteliv og rejseaktivitet.
- Det er klart, at coronanedlukningerne har spillet ind på de unges forbrug. Især de unges forbrug i byen og på rejser. Det er de steder, hvor der er stor risiko for overforbrug finansieret af de her dyre forbrugslån.
- Det kan med andre ord også spille ind på det fald, vi ser, siger Christian Heebøll Hammer.
Derudover er der en ubekendt faktor.
For unge med et akut behov for at få flere penge mellem hænderne kan også være søgt nye, kreative veje ifølge Christian Heebøll Hammer.
- Selv om kviklånsloven har haft en gunstig effekt på de unge gæld, så er det også vurderingen, at det kan have medført et voksende gråt lånemarked, siger han.
- Det kan være lukkede Facebook-grupper, hvor unge kan låne penge til højere renter. Der er indikatorer på, at det er i vækst.
/ritzau/