Annonce
Erhverv

Forsker: Forligsmand må købe tid efter forsinket industriforlig

Udskydelse af konfliktvarsler skal give forsinket overenskomstproces tid til at nå i mål ifølge forsker.

Der mangler stadig at blive indgået forlig om en overenskomst på andre områder end industrien, som nåede i mål forrige weekend.

Mandag har forligsmand Jan Reckendorff valgt at udskyde konfliktvarsler med to uger på de resterende områder. Det skal give parterne tid nok til at nå i mål uden arbejdsnedlæggelse ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

- Når forligsmanden udskyder konfliktvarsler med 14 dage, handler det først og fremmest om, at hele processen er forsinket, fordi man havde svært ved at komme på plads på industriens område.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I den kommende tid vil vi formentlig opleve, at flere og flere områder indgår forlig og dermed falder på plads, siger han.

Hvis der bliver brug for det, kan forligsmanden vælge at udskyde konfliktvarsler i yderligere 14 dage udover de to uger, han har meddelt mandag.

Men begynder de første forlig ikke at falde på plads i denne uge, kan det ifølge forskeren blive "spændende", hvor det hele ender.

Ligesom industriens område har haft sværere ved at nå frem til en aftale i år, kan arbejdsmarkedsforskeren sagtens forestille sig, at det også er tilfældet på andre områder.

- På et tidspunkt vil der være nogle områder, der skal have noget hjælp og derfor kommer til at sidde i Forligsinstitutionen, siger han.

Hvis parterne på et område ikke kan blive enige, skal de i Forligsinstitutionen. Her skal forligsmanden forsøge at finde frem til et kompromis mellem parterne.

Samtidig bliver de en del af et spil mellem hovedorganisationerne, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hvor de op til gennembrudsforliget på industriens område har bekæmpet hinanden i et forsøg på at nå det bedst mulige resultat for deres medlemmer, skal de nu i stedet forsøge at hjælpe hinanden med at få så mange områder som muligt i mål.

- Så har vi tradition for, at på et tidspunkt nikker man til hinanden som hovedorganisationer, og derefter nikker man til forligsmanden, som så laver et mæglingsforslag, hvor man kan feje de sidste områder op.

Når man taler om at "feje op", handler det om, at alle områder skrives ind i et stort, samlet forlig.

Forligsmanden skriver sit forslag til et forlig inklusive de områder, hvor parterne måske ikke er enige.

Det samlede forlig sendes herefter til afstemning blandt alle medlemmer på alle områder.

- Der er en tommelfingerregel: Det gør man, når man mangler de sidste 10-15 procent af områderne. Så fremsættes et samlet mæglingsforslag, siger Laust Høgedahl.

Hvis et flertal stemmer for, gælder forliget også på de områder, der ikke er blevet enige, og som måske endda har stemt imod det samlede forlig.

Fordi der har været højere krav fra især lønmodtagernes side, kan det ifølge Laust Høgedahl blive interessant at se, om hovedorganisationerne vil have lidt flere områder på plads end vanligt, før et samlet forlig skal til afstemning.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik