Forsker om muligt forlig: Løn skal redde overenskomsten

Forhandlere fra arbejdsgivere og lønmodtagere på industriens område har denne weekend indledt en slutspurt for at nå en aftale om en overenskomst.

Når forhandlerne er klar med et resultat, vil arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet straks søge svar på en ting: Hvor store bliver lønstigningerne? Og er det nok til at redde overenskomsten fra at blive stemt ned?

- Først og fremmest handler det om løn. Hvor meget ligger der på lønnen i den her kommende periode, som forliget dækker? Det vil formentlig være de næste to år, siger han.

- Lønmodtagerne har oplevet et reallønstab og har nogle forventninger om, at det bliver indhentet i den her kommende periode. Omvendt kigger arbejdsgiverne nervøst ind i fremtiden, hvor man måske kan forvente en recession eller i hver fald en nedgang.

Når industriens parter har forhandlet en aftale på plads, vil de andre områder formentlig hurtigt nå i mål, og herefter skal medlemmerne på begge sider stemme om de eventuelle aftaler.

Ifølge Laust Høgedahl er der også andre ting end lønnen, der er værd at holde øje med i en eventuel aftale på industriens område.

Lønmodtagernes topforhandler, Claus Jensen, har talt meget for at justere i aftalesystemet, fordi lønmodtagerne føler, at de ved forhandlinger i de enkelte virksomheder ikke får, hvad de bør.

Samtidig peger Laust Høgedahl på, at regeringens afskaffelse af store bededag som helligdag måske kan blive omtalt i aftalen.

- Det særlige ved industriens område er, at der er det her protokollat fra efter storkonflikten i 1998, hvor der står noget med, at hvis der kommer noget udefra og ændrer på forholdene, så har parterne forpligtet sig til at genoprette det, siger han.

- Er det blevet brugt? Har man på en anden måde fundet en kompensation?

Men når Claus Jensen og de andre af lønmodtagernes forhandlere skal ud og møde deres medlemmer, tror Laust Høgedahl dog stadig, at lønnen vil være det centrale emne.

- Det, som Claus Jensen og måske i virkeligheden også arbejdsgiverne kan være nervøse for, er, om det her stemmes hjem.

- Hvis Claus Jensen laver et forlig, skal han jo ud og forsvare det. Der har han jo brug for et eller andet, der ikke er meget teknisk om nogle rettigheder på et projekt om et minimallønssystem.

- Der er en nejkampagne, der allerede er i gang med at forberede sig. Og de har jo virkelig fået en appelsin ned i turbanen med (regeringens forslag om afskaffelsen af, red.) store bededag, siger forskeren.

Da forhandlingerne formelt blev skudt i gang i januar, var det Claus Jensens erklærede succeskriterium, at lønmodtagerne på to til tre år kunne indhente den værdi, som lønningerne har tabt som følge af det hop i inflationen, Danmark har oplevet i 2022.

/ritzau/