Annonce
Erhverv

Hotel vil udvide med flere værelser

Manager Richard Nyborg har besluttet at lave foreløbig seks dobbeltværelser om til enkeltværelser. En seng er fjernet og en lænestol sat ind på værelserne. Med tiden vil flere værelser blive til enkeltværelse. Foto: Jan Knudsen

Hotel Stop'n Sleep forventer fuldt booket de næste otte år.

- Det vil ikke være til at få et værelse i 30 kilometers omkreds fra Femern Bælt byggeriet.

Sådan lyder det fra manager Richard Nyborg, Hotel Stop'n Sleep på Færgestationsvej i Rødbyhavn, om de kommende år.

- Allerede nu har vi sørget for, at gæsterne kan få morgenmad fra klokken 6 til klokken 10. Det skyldes, at vi har en del håndværkere boende, der møder tidligt. Vi har så også aftenåben i restauranten fra klokken 17 til 21, hvor vi har en del lokale gæster, fortæller han.

De to kokke Federico Gregg og Liviu-Andrei Minoniu har forpagtet restaurant Marni på hotellet.

- Vi forventer, at vi til maj i forbindelse med starten på byggeriet også åbner for dagsgæster. Vi tror på, at der også vil være basis for frokost, og vi satser også på at kunne levere smørrebrød og sandwich ud af huset, fortæller han.

Hotel Stop'n Sleep har ifølge manager Richard Nyborg option på køb af grunden, der ses i baggrunden. Planen er at opføre 120 værelsescontainere, der skal klar den forventede store efterspørgsel i byggeperioden. Foto: Jan Knudsen

Stor efterspørgsel

Richard Nyborg forventer i hvert fald en stor efterspørgsel på hotelovernatninger de kommende otte år, hvor Femern Bælt-forbindelsen skal bygges.

- Vi har i øjeblikket 50 værelser, hvoraf de fleste fortsat er dobbeltværelser. Men seks af disse har vi lavet om til enkeltværelser, hvor den ene seng er fjernet, og vi har sat en lænestol op i stedet, fortæller Richard Nyborg og tilføjer, at han forventer, at alle værelser skal laves om til enkeltværelser.

- Der vil blive en skurby i forbindelse med byggepladsen. Men jeg forventer, at det bliver de fleste, der har arbejdstøj på, der skal bo der, mens de, der ikke har arbejdstøj på - eksempelvis ingeniører og andre specialister med fordel kan bo hos os, fortæller han og underbygger sin optimisme med henvendelser, han har fået.

- Jeg har fået flere henvendelser fra entreprenører, der ønsker at have folk boende i kortere eller længere perioder hos os. Så jeg er slet ikke i tvivl om den øgede efterspørgsel, slår han fast.

De to kokke (fra venstre) Federico Gregg og Liviu-Andrei Minoniu har forpagtet restaurant Marni på Hotel Stop'n Sleep. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Udvidelser

Derfor er der også planer om udvidelser af værelseskapaciteten på hotellet.

Richard Nyborg oplyser, at hotellet har en tinglyst købsoption på arealet sydvest for hotellet, der ejes af DSB, tæt på told- og politikontrolfaciliteterne.

- Det er planen, at det bliver en containerløsning. Der nogle krav til løsningen, som går på, at det ikke må blive højere end hotellet, og at det skal være i samme stil som hotellet, fortæller han og uddyber.

- Der er plads til 120 containere, hvor et containerværelse bliver af en størrelse på 15 kvadratmeter. Nogle af disse vil også kunne indrettes med kontorfaciliteter, hvis behovet skulle opstå, fortæller Richard Nyborg.

Hotel Stop'n Sleep. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er tæt på

Hvornår det arbejde vil blive sat i gang er endnu uvist.

- De indledende øvelser vil blive igangsat i forbindelse med de endelige godkendelser på byggeriet i foråret. Men det er meget tæt på, at vi skal rykke, for det er nu og de næste otte år, det sker, pointerer han.

Richard Nyborg ønsker ikke at komme ind på, hvor stor en investering, der i den forbindelse er tale om.

- Men der vil for vores vedkommende blive tale om køb af grunden, byggemodning og derefter at langtidsleje containerne, fortæller han.

På arealet mellem det eksisterende hotel og motorvejen, der i dag er parkeringsplads, vil der ifølge Richard Nyborg også være mulighed for at placere et lignende antal værelsescontainere.

- Men i første omgang bliver det kun en realitet, hvis vi får en større forespørgsel på udlejning af disse. Det vil nemlig stille større krav til containerne i forhold til støj fra motorvejen. Så vi er åbne overfor at lave en større kontrakt, fortæller han og slår fast, at fordelen ved containerløsningen er, at det er midlertidigt byggeri, der kan fjernes igen, når Femern Bælt-forbindelsen står færdig.

Udover udvidelsen af værelseskapaciteten har Richard Nyborg også planer om at indrette konference- og mødefaciliteter på hotellet.

- Vi har allerede lagt lokaler til nogle konferencer, men der er vi lidt udfordret i øjeblikket. Men det skal vi have, for det bliver efterspurgt, forudser han.

Det samme gælder træningsfaciliteter.

- De gæster, der kommer til at overnatte her de kommende år, vil også efterspørge muligheden for at træne, så derfor har vi også planer i den retning, fortæller Richard Nyborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cykelturismen

Hotellet har, ifølge manageren, også indgået aftale med Larsson Cykler i Maribo om cykeludlejning.

- Det vil der også bliver efterspørgsel på, så medarbejderne vil kunne cykle til og fra byggepladsen, vurderer han.

Men selvom en stor del af hotellets indtjening de kommende år bliver lagt an på det arbejdende folk på Femern Bælt-forbindelsen, så vil der ifølge Richard Nyborg også fortsat være behov for at kunne servicere turisterne.

- Med cykelruten Østersøruten vil der også de kommende år være en stigning i cykelturismen, og der har vi netop indgået en aftale med turistorganisationerne bag Østersøruten om, at vi skal være mødested for cykelturisterne på denne den af ruten. Det betyder, at vi vil sætte borde og bænke op samt lave et hotspot, fortæller han.

Richard Nyborg pointerer, at det for Hotel Stop'n Sleep handler om at udnytte de muligheder, som det store tunnelbyggeri giver.

- Så vi skal bare løse de opgaver, der er, slår han fast.

  • Manager Richard Nyborg har besluttet at lave foreløbig seks dobbeltværelser om til enkeltværelser. En seng er fjernet og en lænestol sat ind på værelserne. Med tiden vil flere værelser blive til enkeltværelse. Foto: Jan Knudsen
  • Hotel Stop'n Sleep har ifølge manager Richard Nyborg option på køb af grunden, der ses i baggrunden. Planen er at opføre 120 værelsescontainere, der skal klar den forventede store efterspørgsel i byggeperioden. Foto: Jan Knudsen
  • De to kokke (fra venstre) Federico Gregg og Liviu-Andrei Minoniu har forpagtet restaurant Marni på Hotel Stop'n Sleep. Foto: Jan Knudsen
  • Hotel Stop'n Sleep. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt