Annonce
Erhverv

Ikea bejler til afskedigede Irma-medarbejdere

Ikea søger cirka 300 medarbejdere til deres nye varehus. Imens sløjfer Coop Irma-kæden, som har cirka 2000 ansatte. (Arkivfoto.). Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Ifølge varehuschefen for den nye IKEA i København matcher Irma-medarbejderes kompetencer med det, IKEA søger.

Ikea inviterer opsagte Irma-medarbejdere til at blive en del af deres hold, når de åbner deres nye varehus i København.

Det fortæller varehuschef for det kommende Ikea København, John Kristian Sørensen.

- Vi søger nye, dygtige medarbejdere. For os er det naturligt at række ud til de berørte Irma-medarbejdere, da mange af dem er i gang med at skabe nye muligheder for sig selv, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den svenske møbelkæde skal ansætte cirka 300 medarbejdere på fuldtid eller deltid til det nye varehus.

De skal varetage opgaver inden for salg, kundeservice og logistik. Derudover søger de også ansatte til varehusets café, bistro og restaurant.

- Irma er et brand, som er kendt af mange danskere og er kundebevidst. Det er noget, som vi fokuserer meget på i Ikea. De (Irmas medarbejdere, red.) har de kompetencer, som vi leder efter, lyder det fra John Kristian Sørensen.

Ikea København har ikke en officiel åbningsdato endnu, men det forventer at slå dørene op i sensommeren.

Side om antal medarbejdere på Irmas hjemmeside

Chefen for det kommende varehus fortæller desuden, at Ikea har været i dialog med Coop-koncernen, som står bag Irma, vedrørende invitationen til de afskedigede medarbejdere.

- Coop har været meget positive omkring vores henvendelse, og de er meget interesserede i at belyse mulighederne for de berørte medarbejdere i Irma, siger han.

- Det er selvfølgelig trist, at et brand som Irma forsvinder fra det danske marked. Men vi er glade for, at vi kan give en håndsrækning og give muligheder til de berørte.

I januar meddelte Coop-koncernen, at Danmarks ældste dagligvarekæde, Irma, ville dreje nøglen om i alle dens butikker 1. april.

Enten vil butikkerne lukke eller blive omdannet til andre butikker.

Koncernen vil samle de største butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én butikskæde under navnet Coop.

Irma har cirka 2000 medarbejdere. Det fremgår på dagligvarekædens hjemmeside.

Side om butikker, der lukker, på Irmas hjemmeside

Her står der også, at de første seks Irma-butikker i København lukker søndag. Kæden har 65 butikker i alt.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: A view shows the logo of IKEA on a closed store in Kotelniki
    Ikea søger cirka 300 medarbejdere til deres nye varehus. Imens sløjfer Coop Irma-kæden, som har cirka 2000 ansatte. (Arkivfoto.). Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer