Annonce
Erhverv

Inflationen bliver mindre i Europas største økonomi

Ved 1. maj demonstrationerne havde fagforeningerne fokus på prisstigninger og inflation. Nu viser nye tal, at inflationen for første gang i ni måneder er gået under syv procent og nu er på det laveste niveau siden marts 2022. (Arkivfoto). Foto: Christoph Schmidt/Ritzau Scanpix
For første gang i ni måneder er Tysklands inflation under syv procent. Det er meget positivt, mener økonomer.

Tysklands inflation lå i maj på 6,1 procent, viser nye tal onsdag. Det er lavere end i april, hvor inflationen var 7,2 procent.

Faldet i inflationen er større, end økonomer havde ventet. Den er nu på det laveste niveau siden marts 2022.

- Det er utrolig positive inflationsnyheder, der kommer fra Tyskland i dag. Inflationen falder mere end ventet, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Prisstigningerne aftager på både fødevarer, energi, industriprodukter og services. Importpriserne er faldet med syv procent over det seneste år, hvilket også er med til at tage presset af inflationen, siger han i en skriftlig kommentar.

De tyske forbrugerpriser faldt med 0,1 procent fra april til maj.

- Der er tegn på en klar opbremsning i inflationen, når vi ser på prisudviklingen over den seneste måned. Fortsætter tendensen med stabile priser vil inflationen falde til to-tre procent i løbet af efteråret, siger Allan Sørensen.

Det er hovedsageligt lavere prisstigninger på energi og fødevarer, der får inflationen til at falde.

Lavere priser på energi, råvarer og fragt betyder, at de tyske forbrugere kan se frem til, at inflationen aftager yderligere de kommende måneder.

Dertil er presset på forsyningskæderne normaliseret. På sigt vil de højere renter også lægge en dæmper på aktiviteterne i Tyskland, hvilket også vil få inflationen til at falde.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, glæder sig også over, at det går i den rigtige retning med Tysklands inflation.

Men det er endnu for tidligt at lade jublen bryde helt løs, mener han.

- Den tyske økonomi er klemt af den høje inflation og kraftige rentestigninger. De seneste to kvartaler har der været negativ vækst i den tyske økonomi. Og selv om det alene er svag negativ vækst, så betyder det, at Tyskland definitorisk er i teknisk recession, påpeger Jeppe Juul Borre.

Torsdag kommer der inflationstal for hele euroområdet. De seneste tal viste, at inflationen steg til syv procent i april.

Der er dog forventningen, at inflationen kommer til at dykke i maj til 6,3 procent, når de nye tal bliver præsenteret i morgen.

Om to uger er der nyt rentemøde i Den Europæiske Centralbank, og her ventes banken at forhøje renten igen. De fleste økonomer forventer en stigning på 0,25 procentpoint.

/ritzau/

  • Germany May Day Labor
    Ved 1. maj demonstrationerne havde fagforeningerne fokus på prisstigninger og inflation. Nu viser nye tal, at inflationen for første gang i ni måneder er gået under syv procent og nu er på det laveste niveau siden marts 2022. (Arkivfoto). Foto: Christoph Schmidt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver