Det er blandt andet faldende energipriser, som er med til at dæmpe inflationen i eurozonen.
Inflationen i de lande, der har euroen som valuta, var i december 9,2 procent højere på årsbasis.
Dermed falder den fra et niveau på 10,1 procent i november, viser en opgørelse fra det europæiske statistikkontor, Eurostat.
Og det er altså gode nyheder, at inflationen er på retræte, mener Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.
- Inflationen aftager for anden måned i træk, og er på det laveste niveau siden august, siger han i en skriftlig kommentar.
- Priserne på energi og råvarer er aftaget, og det vil lette presset på inflationen. Faldende fragtrater og den seneste tids styrkelse af euroen er samtidig med til at reducere priserne på import til Europa.
- Inflationen kan falde ret kraftigt i starten af 2023, vurderer han.
Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, er kerneinflationen derimod vokset fra 6,6 til 6,9 procent i samme periode.
- Den gode nyhed er, at inflationen, takket være faldende energipriser, er aftaget, siger han i en skriftlig kommentar.
- Men den dårlig nyhed er, at prisstigningerne har bredt sig så meget i økonomien, at det vil tage en rum tid, før inflationen kommer ned på de to procent, som Den Europæiske Centralbank (ECB) sigter efter.
Nogle økonomer ser på prisudviklingen fraregnet fødevare- og energipriser for at få en fornemmelse af, hvor bredt prisstigningerne har sat sig. Det kaldes kerneinflation.
Den stigende kerneinflation kan få ECB til at søge mod endnu en rentestigning, mener Erik Bjørsted.
- Når kerneinflationen vokser, vil ECB fortsat se sig nødsaget til at hæve renten. Det får også betydning herhjemme, fordi Danmark fører fastkurspolitik.
- Det betyder, at når ECB hæver renten, vil Nationalbanken følge trop for at holde kronens kurs overfor euroen fast.
Centralbanker bruger renteforhøjelser som et værktøj til at dæmpe forbruget og dermed prispresset.
/ritzau/