Annonce
Erhverv

Kinesisk ejendomsgigant falder 87 procent på aktiemarkedet

Forud for genoptagelsen på børsen kunne Evergrande søndag melde om et underskud for det seneste halve år for et beløb svarende til omkring 21 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Aly Song/Reuters
Evergrande var engang Kinas største ejendomsselskab, men det har døjet med en kæmpemæssig gæld.

Aktierne i den urohærgede kinesiske ejendomsgigant Evergrande faldt mandag morgen med næsten 87 procent i værdi.

Det skete, da handlen med virksomhedens aktier blev genoptaget på børsen i Hongkong efter et 17 måneder langt forbud.

Evergrande var engang Kinas største ejendomsselskab. Men det gik i betalingsstandsning i 2021 med gæld for over 300 milliarder dollar. Det svarer til knap 2100 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børsen i Hongkong suspenderede i marts 2022 handlen med virksomhedens aktier, efter at Evergrande ikke leverede regnskab for 2021 i tide.

Forud for genoptagelsen på børsen kunne selskabet søndag melde om et underskud for det seneste halve år for et beløb svarende til omkring 21 milliarder kroner.

Tabet var dog kun halvt så meget som i den samme periode året før.

Evergrandes kontante aktiver faldt dog fra to milliarder dollar sidste år til nu 556 millioner dollar, hvilket ifølge nyhedsbureauet AFP reflekterer selskabets svindende likviditet.

Selskabets kreditorer skal mandag stemme om et forslag fra Evergrande om en rekonstruktion af ejendomsudviklernes gæld i udlandet. Det tyder på at blive en af de største rekonstruktioner af gæld i Kina nogensinde.

Som led i planen får kreditorerne mulighed for at bytte deres gæld til nye aktier, der bliver udstedt i selskabet og to datterselskaber.

Evergrande søgte tidligere i august om konkursbeskyttelse i USA, mens rekonstruktionen foregår.

Selskabets ulykke er blevet et symbol på den voksende krise i Kinas ejendomssektor, der står for en del af landets økonomi.

Kina er verdens andenstørste økonomi, og mange frygter, at krisen i den kinesiske ejendomssektor kan få indflydelse på verdensplan.

Flere ejendomsudviklere er blevet påvirket af det igangværende drama. De har ikke kunnet færdiggøre projekter, og det har ført til protester og boykot af lån.

/ritzau/AFP

  • FILE PHOTO: Headquarters of China Evergrande Group in Shenzhen
    Forud for genoptagelsen på børsen kunne Evergrande søndag melde om et underskud for det seneste halve år for et beløb svarende til omkring 21 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Aly Song/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer